9. november 2006, 11:15 – opdateret 9. november 2006, 11:36

Nu kan det efterhånden ikke skjules længere.

Danske Banks 55-årige topchef Peter Straarup har sat sig tungt på posten som Nordens bankkonge.

En slags godfather i bankverdenen. Straarups karakteristiske ulvesmil har de senere år forvandlet sig til en godfatherudstråling.

Både i Sverige, Norge, Finland, Island og de baltiske lande skeler de til Holmens Kanal i København. Hvad har Danske Bank i ærmet?

Banken oser af selvtillid, og med de seneste opkøb i Irland og nu Finland - og dermed Baltikum - har Danske Bank lagt sig i spidsen som den mest innovative og vækstivrige bank. Godt nok er Nordea målt på børsværdi fortsat større end Danske Bank, men meget tyder på, at Danske Bank er klar til yderligere ryk uden for landets grænser. Og Danske Bank er meget mere end Nordea personificeret ved én mand, nemlig topchefen.

Kampen om at blive Nordens største bank affejes udadtil ofte som noget snik-snak, der alene har interesse for mediefolk og analytikere.

30 milliarder kroner lægger banken fra Holmens Kanal for at få en bid af det finske bankmarked. Det er værd at lægge mærke til, at konkurrencen bankerne i mellem først og fremmest går på at kapre markedsandele på privatkundemarkedet. Her er profitterne en del højere end på virksomhedsområdet.

Ligeledes er det en interessant udvikling, at de svenske storbanker SEB, Swedbank og Handelsbanken over de seneste 10-15 år er blevet distanceret af Danske Bank. Det er også Straarups værk. De svenske banker led betydeligt mere under den finansielle krise i begyndelsen af 1990erne, hvor Danske Banks knaldhårde kreditvurderinger igennem årtier viste sin bæredygtighed.

Med sine 55 år har Peter Straarup fortsat officielt syv år tilbage i toppen af Danske Bank, og med Straarups strategiske evner og modet til at tage risici kan vi forvente endnu nogle opkøb i Sampo-klassen over de næste år.

Sampo-købet viser endvidere, at banken er klar til at benytte sig af emissionsmodellen for at få flere penge i kassen til opkøb. Som bekendt har Danske Bank en storaktionær ved navn A.P. Møller - Mærsk.

Rederi- og oliegruppen ejer op i mod 25 procent af Danske Bank, og den forestående emission skal vise, om denne aktiepost i A.P. Møller-bøgerne skal forsvares, eller om Esplanaden vælger ikke at gå med i en emission og dermed reducerer sin ejerandel.

I så fald et stærkt signal om, at A.P. Møller på den lange bane ikke ser investeringen i Danske Bank som en strategisk investering men derimod som en finansiel investering. Og sker det, er A.P. Møllers aktiepost i Danske Bank i realiteten til salg til højestbydende.

Men på den korte bane synes de historiske bånd mellem A.P. Møller og Danske Bank, som blev etableret i 1920erne i forbindelse med krakket i Landmandsbanken, dog endnu ikke modne til at blive brudt.