De bestrider absolutte topposter. Berlingske Nyhedsmagasin kan for første gang offentliggøre navnene på de 32 medlemmer af Danmarks elitenetværk.
5. februar 2010, 06:00
Netværket. Sådan kalder stifterne Lars Terney og Kai Hammerich helt enkelt deres forholdsvis nye netværk, hvis medlemmer bestrider absolutte topposter. Lars Terney er partner i private equity-selskabet Nordic Capital. Sammen med sin gamle studiekammerat, Kai Hammerich fra Kellogg School of Management, der i dag er headhunter og administrerende direktør for Russel Reynolds Associates i London, etablerede de netværket for otte år siden.
”I 2002 havde Kai og jeg en diskussion om, vigtigheden af at have et netværk at sparre med. Vi kiggede på, hvilke netværk der er i Danmark, og hvilke af de netværk, der kunne være relevante sparringsforum for os at indgå i. Derefter lavede vi en markedsanalyse af, hvad er det folk har behov for? Hvad har de i dag? Og hvad vil være interessant for dem at være medlem af i morgen?”
”Vi syntes, at der manglede et netværk for den næste generation af topledere. Så vi besluttede os for at etablere et netværk for dem, som vi så som fremtidens ledere og CEO’er. Vi skulle befinde os i nogenlunde den samme livssituation, samtidig med at vores erfaringsgrundlag skulle være forskelligt,” forklarer Lars Terney.
Se hele medlemslisten i Berlingske Nyhedsmagasin fredag 5. februar.






























