Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Snød min mand ved bodelingen?

Manden stod for udregningen af boet, et regnestykke advokaten ikke helt kan følge.

? Mit spørgsmål vedrører bodeling i forbindelse med seperation. Efter megen sygdom og dødsfald blandt mine nærmeste røg jeg ned med en dyb depression og trøstede mig med flasken. I 2005 meddeler min ægtemand gennem 18 år - vi har to voksne børn - at han ville skilles.

Han stod for udregningen, som var som følger: Vi ejede et hus vurderet til 1.300.000 kroner. Han havde gæld for ca 280.000 kroner til bil med mere. Huset stod i begges navne, gælden kun i hans.
Jeg fik cirka 3.800 kroner, da jeg måtte flytte. For som han regnede det ud, så skyldte vi 1.000.000 kroner på huset, det delte han mellem os, ligesom han delte gælden mellem os. Men så er der en, der har gjort mig opmærksom på, at jeg ikke hæfter for hans gæld og således skulle have haft ca 150.000 kroner.

Jeg har gennem alle årene arbejdet på fuld tid, men er nu tilkendt førtidspension.

Vi er stadig ikke skilt, så jeg ville være dybt taknemmelig for et svar angående, hvad jeg skal gøre?

Med venlig hilsen K.

! Når ægteskabet ophører, så ophører formuefællesskabet samtidig. Du hæfter ikke for din mands gæld.

Delingen skal ske ved at positive bodele deles lige. Negative bodele skal ikke deles.

Jeg kan ikke helt følge dit regnestykke, og der kan være en række andre vigtige forhold, som bør vurderes, inden I laver en endelig bodeling. Du bør derfor gå til advokat og få hjælp til at få boet delt.

Med venlig hilsen Allan Ohms, advokat (H) og mediator, www.ForumAdvokater.dk

Læs mere om bodeling


Mest læste - 3 timer



Markedet lige nu