Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Vurderingen af din bolig overlever alligevel

Trods klar melding om, at ejendomsvurderingen skal væk, så vender skatteminis­ter Kristian Jensen nu på en tallerken.

Skatteministeren siger til Børsen, at ejendomsvurderingen vil bestå i nogle år endnu, og at der overraskende forberedes ny lovgivning om vurderingerne i 2009.

Eksperter tager godt imod de nye signaler fra ministeren.

»Det er for tidligt at sige noget konkret om det lovforslag, vi fremsætter i 2009. Foreløbig er det på grund af tidspres besluttet at fortsætte med de hidtidige vurderinger i 2009 og 2010,« siger skatteministeren, der for kun tre måneder siden understregede, at der kunne frigøres ressourcer i Skat, når den almindelige ejendomsvurdering fjernes.

»Ønsket om at ændre ejendomsvurderingen skyldes, at det nuværende system alene i år har genereret 46.000 klager. Vel at mærke klager, der for en stor dels vedkommende skyldes, at boligejeren klager over en for høj vurdering for en sikkerheds skyld. For med skatte­stoppet har den aktuelle vurdering ingen betydning for ejendomsværdiskatten,« siger Kristian Jensen til Børsen.

Læs også: 20.000 boligejere får ret i klager

Eksperter vurderer over for avisen, at ministeren tidligere har undervurderet, hvor meget den offentlige ejendomsvurdering betyder for forskellige områder som for eksempel grundskylden.

"Under alle omstændigheder har et skattestop på ejendomsværdibeskatning vel ikke realistisk en længere levetid end den siddende regering," siger An-Beth Funk-Hansen fra advokatfirmaet Kromann Reumert til Børsen.

 


Mest læste - 3 timer



Markedet lige nu