14. juni 2010, 07:51 – opdateret 2. november 2010, 15:10

En ny opgørelse fra SKAT viser, at 123.000 danskere mellem 18 og 25 år skulle betale restskat i 2009. Det svarer til at 27,4 procent af alle unge i Danmark fik smæk, fordi deres forkudsopgørelse ikke fulgte trop med indtjeningen.

Ifølge forbrugerøkonom Ann Lehman Erichsen handler det ikke kun om angst for rudekuverter, men også om skattesystemet, som hun kalder kompliceret og svært at forstå.

»Mange forstår ikke, hvad begreberne betyder. Det er tid til at finde nogle nye ord for restskat og overskydende skat. Man kunne jo kalde det plusskat og minusskat, det er nemmere at forstå,« siger Nordeas forbrugerøkonom og tilføjer:

»Det gør ondt på de unge, når de får sådan et smæk. Unge lever på meget små budgetter. Er du på SU og betaler en restskat på 3.000 kroner, så er det jo næsten en hel månedsløn.«

Hos SKAT ved man, at det halter med afkodningen af de mange svære ord, og netop restskat er der tvivl om. Det fortæller projektleder hos SKAT Mette Skovhøj Linnebjerg.

»De unge udtrykker forvirring over ordet restskat. De ved ikke, om det betyder, at man skal betale penge tilbage til SKAT, eller om man får penge retur fra SKAT.«

Derfor har SKAT nu oprettet en hotline, hvor unge kan ringe ind, hvis forskudsopgørelsen driller. Og samtidig forsøger man også at indføre et mere forståeligt sprog over hele linjen.

»Vi arbejder på at forbedre og forenkle sproget i forskudsopgørelsen. Lave tydligere forklaringer, og i det hele taget gøre det mere overkommeligt at tjekke sin skat,« siger Mette Skovhøj Linnebjerg.

I Skatteministeriet erkender skatteminister Troels Lund Poulsen (V), at det er svært for de unge at forstå SKATs udmeldinger:

»Det er klart sværere at forstå i dag, og det er selvfølgelig ærgeligt, for det er jo en enormt uheldig situation for de unge,« siger han.

Skatteministeren erkender, at ansvaret også ligger på hans bord.

»Jeg vil ikke lægge skjul på, at dette også er vores ansvar. Det er en kombination af ansvar mellem os og de unge, og derfor forsøger vi at ændre på kommunikationen, så den bliver mere mundret,« siger han til Urban.