Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Tvungen kortbetaling mod sort arbejde

Vismændene foreslår, at store håndværkerregninger skal betales med kort for at forhindre sort arbejde.

De såkaldte Vismænd, som er formænd for Det Økonomiske Råd, vil komme sort arbejde til livs ved hjælp af plastickort.

Hvis regninger på over 3.000 kroner skal betales elektronisk, så er det vanskeligt at gøre det sort, lyder argumentet. Og hvis de store regninger betales kontant, så skal Skat kunne straffe for sort arbejde, skriver epn.dk.

Problemet er, at det i dag er ulovligt at modtage sort arbejde - men svært at bevise. Håndværkeren har indberetningspligten til Skat, og køberen kan derfor til hver en tid påstå, at han ikke kendte til den manglende indberetning til Skat.

Vismændene er inspireret af en norsk model:

"I Norge har man arbejdet med dette problem og besluttet, at køber som udgangspunkt er strafansvarlig uden yderligere bevisbyrde, hvis skattevæsenet opdager transaktioner mellem køber og sælger på over 10.000 norske kroner, hvor sælger ikke har betalt skat og afgifter," skriver vismændene på deres hjemmeside.


Mest læste - 3 timer



Markedet lige nu