15. december 2009, 10:47 – opdateret 2. november 2010, 14:43

Hvis du vil benytte juleferien til at støve rundt på gallerier og finde kunst, du godt kan lide, så er du langt fra den eneste.

I 2000 gav Folketinget virksomheder mulighed for at trække udgifter til køb af ny kunst fra i skatten. Reglerne er siden blevet lempet i flere omgange – blandt andet så fradragsmulighederne i nogle tilfælde også gælder, selv om kunsten udstilles i private hjem. Det betyder, at ordningen også kan bruges af de enkeltmandsvirksomheder, som rigtigt mange danskere har i den ene eller anden sammenhæng.

Har man en registreret virksomhed, kan man altså trække for eksempel købet af et maleri fra i skatten, selv om maleriet skal hænge i hjemmekontoret. Det benytter mange, når de kommer til slutningen af året og kan se, at der er et overskud i virksomheden, fortæller Mikael Andersen, formand i Dansk Galleri Sammenslutning.
Og denne jul byder på en særlig mulighed for at foretage gode køb. Eller mere præcist udtrykt: Risikoen for at købe noget, der ikke holder værdien, er mindre, end den har været i tidligere år.

Man skal købe kunst med hjertet – ikke for at tjene penge på det. Det råd bliver gentaget om og om fra eksperterne i og omkring markedet.
Men rådet er lidt nemmere at give end at følge. Det er lidt som med boligmarkedet: Selv om de fleste køber for at forbruge, så er de også nødt til at forholde sig til den finansielle side af sagen.

Faktum er, at kunst over en vis prisklasse også er en investering. De dygtige og heldige tjener rigtigt mange penge på det, og omvendt taber mange også store værdier, selv om de måske ikke tænker over det på den måde.

Det vanskelige er for det første, at der er meget langt mellem de finansielle rådgivere på kunstmarkedet. Bankerne har for eksempel ingen eksperter på området, ligesom de har det for andre investeringsobjekter.

For det andet kan man heller ikke blot forlade sig på sin snusfornuft. Kunstmarkedet har sin egen indbyggede logik.

Krisen har ramt handlerne – fra de mindste gallerister til de største auktionshuse – hårdt. Men ikke fordi priserne er styrtdykket. I nogle tilfælde har de tværtimod holdt sig. I stedet er omsætningen dykket.

Meldingen fra Christie’s

”Kunstmarkedet kan i nogen grad blive påvirket af de finansielle markeder. Men i de fleste tilfælde er dets momentum drevet af samlernes lidenskaber og af mulighederne for at erhverve kunstværker. Generelt er de værker, vi sælger, unikke, og som sådan er folk drevet til at købe dem, når en lejlighed til det byder sig,” siger
Matthew Paton fra auktionshuset Christie’s i London.

Han nævner en lang række tilfælde, hvor auktioner i 2009 har givet lige så gode priser som før krisen. Og ikke kun værker af kunstnere som Matisse, Rembrandt og Monet har fundet nye købere.

”Vi har set efterspørgsel og solide resultater på ethvert niveau fra 1000 pund og opefter,” siger Matthew Paton.

For Christie’s er problemet ikke manglende efterspørgsel. For de købere, der er faldet fra, er nye kommet til – fra blandt andet Rusland og Mellemøsten og Asien. I stedet holder sælgerne sig ude af markedet.

De danske gallerier

Men Christie’s er alligevel også kun på programmet for de færreste danskere – og slet ikke hvis de skal have glæde af skattefradraget, der kun gælder ved førstegangshandler med et kunstværk. I stedet er gallerierne den foretrukne handelsplads.

Og meldingen herfra er lidt den samme: Omsætningen er dykket – men priserne holder sig.

”Man kan ikke sætte prisen på kunst ned. Der er sikkert nogle, der gør det rundt omkring. Men det bliver ikke betragtet som comme il faut,” fastslår galleriformand Mikael Andersen og henviser til, at det er kunstnernes løn, det går ud over, hvis værker bliver solgt til nedsatte priser.

Han nævner, at nogle gallerister har gjort det modsatte: De har sat priserne op for at give en illusion om særlig kvalitet – og haft held med det.

Da Berlingske Nyhedsmagasin også er stødt på gallerister, der har sat priserne ned for at holde gang i butikken, viser det, at man skal se sig godt for, hvis man bruger nogle juledage på kunstmarkedet.

Dårligste kunst sorteret fra

Men risikoen for at gå helt galt i byen er mindre, end den plejer at være.
Christian Gether, direktør på kunstmuseet Arken, følger markedet tæt – både som en del af sit job og af personlig interesse. Han har en forklaring på, hvorfor omsætningen er faldet. Den dårligste kunst er simpelthen blevet sorteret fra.

”Da der var rigeligt med penge, blev markedet oversvømmet med kunst. Det er de ringeste og mellemlaget, der nu lider økonomisk. Men de gode kunstnere er der altid et marked for,” siger Christian Gether.

Han vurderer også, at uanset galleristernes bestræbelser på at holde priserne oppe, så er tendensen, at priserne er faldet. Man skal bare huske at bede om at få prisfaldet med.

”Det kan godt være rigtigt, at listepriserne er, hvor de hele tiden har været. Men så bliver der givet nogle kæmpemæssige afslag i prisen, når det kommer til stykket,” forklarer Christian Gether, der ikke har gode råd til, hvilke typer kunst man skal investere i, hvis man vil være sikker på, at værdierne holder.

Moden skifter hele tiden, fremhæver han, og det, der er stor interesse for i dag, kan være glemt om ti år. Og så vender han tilbage til det generelle råd: Man skal købe det, man kan lide, og det, der er solid kvalitet. Så kan det aldrig gå helt galt.

Mikael Andersen oplyser, at i de senere år har for eksempel malerier til en værdi på mellem 15.000 og 50.000, malet af unge danske kunstnere, indbragt bedre priser på efterfølgende auktioner. Det har irriteret kunstnerne at se deres værker solgt videre så hurtigt. Men hvis man kan leve med dét på samvittigheden, er der altså her en mulighed for at købe kunst, som aktuelt holder værdien relativt godt.