Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Stormløb på skatteopgørelse

Danskerne har for alvor taget selvbetjening hos skattefar til sig. Stormløb på de nye forskudsopgørelser.

Flere end to millioner gange har danskerne siden den 3. november klikket sig ind for at tjekke skattetallene for næste år, skriver Ritzau.

Det er de friske forskudsoppgørelser over indkomster, fradrag og skat til næste år, der lokker.

Hos Skat er man helt overvældet af interessen.

"For hvert år der går, ser vi flere og flere besøg på TastSelv, men at have 800.000 flere besøg på blot to uger, end vi havde sidste år, er selv for TastSelv en stor succes," siger chefkonsulent i Skat Jochim Behrend, i en pressemeddelelse.

Helt præcist har der været 2.005.075 visninger af forskudsopgørelsen. Mange har fundet anledning til at rette deres oplysninger - der er foretaget 213.785 ændringer i forskudsopgørelserne. Sidste år på samme tidspunkt havde der været 1.231.326 klik på forskudsopgørelsen og 208.699 ændringer.


Mest læste - 3 timer



Markedet lige nu