Del : SMS
Berlingske Business

Stigende grundskyld til lejerne – en fortjeneste til ejeren

07BUSkirsten-nissen.jpg
Kirsten Nissen, formand for beboerrepræsentationen i Dronningegården. Den voldsomt stigende grundskyld i hovedstadsområdet rammer ikke kun ejerboligerne. Den fører også til stigende husleje for lejerne, der i modsætning til boligejerne ikke har mulighed for at gøre indsigelser. Foto: Nikolai Linares

Ejerne af fredede bygninger er fritaget fra stigende grundskyld, men de har alligevel lov til at sætte huslejen ekstra op, når grundskylden stiger på andre bygninger.

Artiklen fortsætter under annoncen

De 147 lejligheder i ejendommen Dronningegården i Københavns centrum ligger alle i en fredet bebyggelse. Det betyder, at bygningens ejer er friholdt fra den stigende grundskyld, der i disse år ellers rammer hovedstadsområdet med hård kraft.

Skattelovgivningen giver mulighed for at fritage ejere af fredede bygninger for grundskyld, men lejerne i bygningerne kan alligevel ende med en regning, når grundvurderingerne skyder i vejret. Selv om udlejeren ikke selv betaler grundskyld, må man nemlig gerne opkræve stigende ejendomsskatter fra lejerne, når grundskylden stiger.

skat

De 147 lejere i Dronningegården har alle oplevet betydeligt stigende grundskyld de seneste år, og formanden for bebyggelsens beboerrepræsentation, Kirsten Nissen, undrer sig over reglerne.

»Jeg synes, at det er meget besynderligt, at vi som lejere skal betale stigende grundskyld, når vores ejer ikke oplever en stigning. Vores ejer følger jo blot reglerne, men jeg synes, at lovgivningen er forkert,« siger Kirsten Nissen.

I Dronningegården er grundskylden til lejerne steget med knap 14 procent over to år fra 1,18 mio. kr. for hele ejendommen i 2011 til 1,34 mio. kr. i 2013. Der er samtidig udsigt til betydelige stigninger de kommende mange år, da grundvurderingerne er steget voldsomt i hele København.

»Man taler aldrig om lejerne i forbindelse med grundskyld. Det er egentlig lidt pudsigt, for vi betaler skam også grundskyld via huslejen,« siger Kirsten Nissen.

Hun betaler 12.600 kr. i månedlig husleje for den 113 kvadratmeter store lejlighed i Indre By. Et acceptabelt beløb for 68-årige Kirsten Nissen, der er tidligere forbundsformand for Socialpædagogernes Landsforbund. Hun ser dog store principielle problemer ved den stigende grundskyld, der går direkte over i huslejen.

formand

»Det bør kun være reelle udgifter for ejeren, der kan føres videre til lejerne. Det er det jo ikke i vores tilfælde, hvor den stigende grundskyld blot fører til en ekstra fortjeneste for ejeren,« siger Kirsten Nissen.

Minister for by, bolig og landdistrikter, Carsten Hansen, medgiver, at reglerne ved første øjekast kan virke besynderlige, men han afviser alligevel at ændre lovgivningen. Muligheden for at opkræve mere i husleje, når grundskylden stiger, handler nemlig om at kompensere ejere af fredede ejendomme for de ofte store vedligeholdelsesudgifter på ejendommene.

»Reglen i lejeloven sikrer, at pengene faktisk kommer ind. Det kan måske virke lidt ulogisk, men det er så at sige den mindst ringe måde, man kan gøre det på,« siger Carsten Hansen.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere