Alle SP-opsparere skal være med til at betale omkostninger på i alt op til 100 millioner kroner, selv om de ikke ønsker at hæve deres penge.
27. marts 2009, 12:11 – opdateret 2. november 2010, 13:48
Alle, der har en SP-opsparing, skal være med til at betale for, at opsparingen kan hæves - uanset om de selv ønsker at hæve deres penge eller ej. Socialdemokraternes skatteordfører Nick Hækkerup kalder det for tyveri, skriver nyhedsbureauet Newspaq.
Det ventes nemlig at komme til at koste omkring 70 millioner kroner at etablere og administrere selve udbetalingen af pengene til de flere hundrede tusinde danskere, som ventes at sige ja tak til regeringens og Dansk Folkepartis tilbud om at hæve de i alt omkring 40 milliarder kroner, som den tidligere tvangsopsparing i dag indeholder.
Hvis fem procent af opsparerne vælger at trække på et tilbud om rådgivning, vil det koste yderligere op imod 28 millioner kroner, viser regeringens beregninger.
"SP-opsparingen er i princippet det samme som en opsparing i banken. Det, regeringen lægger op til, svarer til, at alle dankort-indehavere bliver trukket, når nogle af dem betaler med kortet," siger Nick Hækkerup til Newspaq.
Hvis halvdelen af danskerne med en SP-opsparing vælger at trække pengene ud, som en Gallup-undersøgelse foretaget for Berlingske Business tyder på, svarer omkostningerne på 100 millioner kroner til, at det koster 60 kroner at administrere hver udbetaling.
I lovforslaget begrunder regeringen finansieringsformen med, at alle kontohavere har mulighed for at få deres SP-opsparing. Den forklaring preller af på Nick Hækkerup. Han kalder finansieringsmetoden usympatisk: "Havde der været tale om en bank, havde det været underslæb eller tyveri," siger Nick Hækkerup, der vil rette særligt fokus på denne del af lovforslaget, når det behandles i Folketinget, skriver Newspaq.
For fire år siden fik SP-opsparerne mulighed for selv at placere sparemidlerne i et par hundrede investeringsforeninger via ATPs opfindelse Folkebørsen, som også kostede i nærheden af 100 millioner kroner at etablere.
Folkebørsen har ikke været nogen stor succes, hvis man skal måle den slags på, hvor mange brugere systemet har. Den seneste tilgængelige statistik over Folkebørsen på ATPs hjemmeside er fra september 2007, og den viser, at der i det års første ni måneder blev foretaget knap 6.000 handler af godt 1.000 personer.
De i alt 8.000 danskere, som har valgt selv at investere pengene via Folkebørsen, er i øvrigt også dem, der har lidt langt de største tab under det seneste år finansielle krise. Mens opsparere med ATPs højeste risikoprofil i 2008 mistede knap 25 procent af spareskillingerne, så har de modige investorer på Folkebørsen formået at formøble næsten halvdelen af formuen sidste år.
Ifølge lovforslaget vil skatteindtægterne stige med 9-10 milliarder kroner, hvis halvdelen af SP-opsparerne vælger at hæve pengene. Samtidig øges de disponible indkomster med 14-15 milliarder kroner.
"Hvis en fjerdedel hæves, er virkningerne halvt så store," tilføjer beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) i bemærkningerne til lovforslaget.
Læs også:
