Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Små frynsegoder er fredede

Planer om at påbyde arbejdsgivere at indberette alle frynsegoder ser ud til at falde.

Landets arbejdsgivere kan ånde lettet op, efter at skatteministeren har opgivet at lade arbejdsgiverne indberette alle skattepligtige frynsegoder, skriver Jyllands-Posten.

Det var ellers planen, at tvinge arbejdsgiverne til at overtage kontrollen med de ansattes frynsegoder. Men heftig kritik fra bl.a. brancheorganisationerne DI og Dansk Erhverv har fået skatteminsiter Kristian Jensen (V) til at skrinlægge planerne.

Det bliver dermed fortsat op til lønmodtagerne selv at kontrollere, om den samlede værdi af frynsegoder overstiger bagatelgrænsen på 5.500 kr. årligt, der udløser fuld beskatning, srkiver avisen.

Til gengæld har ministeren udvidet listen over, hvilke goder arbejdsgiverne fortsat har pligt til at indberette.

Foruden fri bil, helårsboliger, tv-licens, brug af firmaets lystbåd, frikort til tog og personalelån kommer det fremover også til at omfatte alle frynsegoder, der ikke har direkte relation til arbejdets udførsel. Det kan f.eks. være betalte ferierejser, kunst, privat rengøring eller fitness uden for huset.

 




Markedet lige nu