Mange danskere er skuffede over skattelettelserne, som i høj grad går til forbrug. Det overrasker imidlertid ikke skatteminister Kristian Jensen (V), der afviser, at 23 procent af danskerne ikke får noget ud af skattereformen, som en ny måling ellers viser.
30. januar 2010, 05:00 – opdateret 2. november 2010, 14:48
At mange danskere er lidt skuffede over de skattedyk, som er kommet sammen med månedslønnen for januar, kan hænge sammen med, at renten er faldet på betydelig vis. Det har nemlig reduceret rentefradraget på nærmest dramatisk vis hos tusindvis af især boligejere, sådan at de ikke mærker, hvor store skattefald der egentlig kommer.
Det er skatteminister Kristian Jensen (V), der kommer med denne forklaring på, at 38 procent af danskerne ifølge en ny måling fra TNS Gallup enten er »meget skuffede« eller »skuffede« over den nye skattereform.
Omvendt er 33 procent enten »meget glade« eller »glade,« for reformen.
»Jeg hæfter mig ved, at mange er glade for lavere skatter. De fleste danskere vil gerne have velfærd, men de vil helst undgå at betale for den,« siger Kristian Jensen.
I den nye undersøgelse fra TNS Gallup svarer 16 procent, at de er meget skuffede over skattelettelserne, mens kun fem procent er meget glade.
»Jeg synes, at der er mange danskere, som er skuffede eller meget skuffede over skattelettelserne. Men det er ikke den store overraskelse, da mere end halvdelen får mindre end 500 kroner ekstra udbetalt om måneden,« siger professor ved Handelshøjskolen, Aarhus Universitet, Peter Løchte Jørgensen.
»Alle får lavere skat«
Undersøgelsen viser samtidig, at mere end 65 procent af befolkningen vil bruge penge her og nu på det almindelige dagligdagsbudget og til luksusvarer, rejser og forbedringer på boligen, hvilket ikke overrasker skatteministeren:
»Når folk først får penge ind på deres bankkonto, opstår en masse ønsker i dagligdagen. Så vi har hele tiden ventet, at forbruget ville stige. Derfor overrasker det mig ikke, at 60 procent vil bruge pengene. Men det er svært at sige, om der kan tales om en egentlig forbrugsfest. Generelt møder jeg lidt mere optimisme rundt omkring, især når jeg snakker med butiksejere og andre, der sælger varer til danskerne,« siger Kristian Jensen.
Skatteministeren vil hverken råde eller fraråde folk til at bruge de ekstra penge fra lavere skatter: »Det må folk selv afgøre. Men det passer ikke, når 23 procent i følge undersøgelsen siger, at de ikke får en lavere skat. Alle får en lavere skat med mindre deres indkomst er så lille, at de slet ingen skat betaler. Det er et faktum,« siger han.
Fuldt finansieret
Kristian Jensen understeger, at det heller ikke passer, at skattereformen deler penge ud på bekostning af velfærd, altså sygehuse, skoler, veje og den slags. Skatterformen er fuldt finansieret og vil over de kommende år kradse alle de lettelser, der kommer i år, ind over de kommende år. Det vil ske, fordi en lang række grønne afgifter hæves, ligesom værdien af en række fradrag sænkes. Samtidig skal også erhvervslivet betale mere i skat end før. Skattereformen bygger ikke på en forventning om, at danskerne vil arbejde mere. Men begynder de at gøre det, er det gevinster, der kommer oven i. Det kan ifølge skatteministeren være med til at betale for fremtidens velfærd.



























































