En bundgrænse for rentefradraget vil få boligkøbere til at vælge lavt forrentede lån, som til gengæld gør boligejere mere sårbare.
23. februar 2009, 09:22 – opdateret 2. november 2010, 13:37
Hvis retten til rentefradrag beskæres, så vil den logiske reaktion være at begrænse sine renteudgifter mest muligt. Og det kan primært lade sig gøre ved at optage eller omlægge sine lån til variabel rente, som - i hvert fald ved optagelsen af lånet - er lavere end fast rente.
Det vurderer cheføkonom Ulrikke Ekelund fra BRF Kredit i kølvandet på de oplysninger, der er kommet ud om regeringens kommende skatteudspil.
"Det er klart, at det kan få folk til at forsøge at få så lave renteudgifter som muligt," siger hun.
Ifølge Jyllands-Posten vil regeringen ikke ændre på retten til fradrag for renteudgifter op til 50.000 kroner pr. person, mens fradragsretten for renteudgifter derover skal beskæres. Det er dog ikke oplyst med hvor meget.
Men det betyder, at hver person kan låne op til ca. 750.000 kroner med fast rente uden at få forringet sit rentefradrag. Men med variabel rente kan hver person lån op til ca. 1,15 millioner kroner uden at få forringet sit rentefradrag, fremgår det af avisen.
Dermed kan et par låne op til 1,5 millioner kroner med fast rente og op til 2,3 millioner kroner med variabel rente uden at blive ramt af et lavere rentefradrag. Derfor kan effekten af sådan et forslag blive, at boligejere i endnu højere grad end i dag søger mod flekslån. I perioder med stigende renter kan det gøre udsatte boligejere endnu mere sårbare.
