Jeg synes , at der mangler en smule nuance i artiklen. Det er jo ikke rocket-science vi har med at gøre.
De fleste kan vil gange den månedlige ydelse med det antal måneder, aftalen løber over, og så sammenligne det med de billigste priser, som man kan finde på nettet. Det kan man jo gøre med både brutto ydelsen og netto ydelsen. Hvis man i forvejen ikke bliver multimedie beskattet, skal man selvfølgelig regne den med.

Hvis man ikke selv kan beregne netto ydelsen, kan man sikkert få hjælp af sin regnskabs afdeling, hvor lønnen mange gange bliver håndteret.

Om man kan klare sig med købelovens ”garanti-system” eller ej, må man jo selv vurdere, men fakta er, at hvis f.eks. harddisken går i stykker efter 18 måneder, så er den jo ikke dækket af den almindelige garanti mere, men falder ind under reklamationsretten.

Hvis man foretager regnestykket på en medarbejder, som vælger en PC til omkring kr. 10.000,- og som allerede bliver multimedie beskattet, så tror jeg, at de fleste vil anse ordningen for at være en god forretning for medarbejderen.

Endelig skal man jo også tænke på, at mange virksomheder jo begrænser brugen af det udstyr, som arbejdsgiveren stiller til rådighed. Det kan f.eks. være, at man ikke må installere sine egne programmer på firmaets pc, som man bliver beskattet af. Set i lyset af dette, kan man vel godt tillade sig at kalde det en rimelig ordning, at man kan få stillet alternativt udstyr til rådighed, som også kan benytte privat, mod at man får reduceret sin bruttoløn!

Endelig bør det vel også nævnes, at ordningen er frivillig.

Tænk at vi har et skattesystem, hvor du på den ene side bliver begunstiget for at købe pc, mobiltlf mv, på den anden side betaler multimedieskat.

Hvorfor er det en god idé?

Mon ikke det i virkeligheden er den slags tåbelige regler, der får almindelige mennesker til at kaste sig i armene på tvivlsomme udbyderes besynderlige løsninger som Atea og de andres lønpakker/medarbejderpakker?

Hvis man synes det er for dyrt at deltage i ordningen skal man da bare lade være - der er heldigvis ingen tvang.
Men må da medgive hr. Valentin at et godt tilbud ikke altid er så godt, men betaler man multimedieskatten i forvejen, skulle man da være et fæ, hvis man sagde nej tak. Og som Flexbenefit rigtigt anfører, så skal man holde sig fra de billige modeller.. Jeg har fået en iMac27 til lidt under ½ pris, uagtet avancer, forsikringer m.v. så jeg er godt tilfreds!

Lidt skægt at læse at Kim Valentin syntes at andre laver cowboy rådgivning, når han tager tusindvis af kroner for at fortælle folk at de bare skal gå ud og finde et billigere lån. Vi betalte 8.000 kr. for at få det råd og en række andre almindeligheder. Så Kim Valentin - hvordan synes du at din moral er???

Jeg er nu fint tilfreds med min nye MacBook Pro 17". Det er rigtigt at der er forsikring af produktet, men til gengæld behøver jeg ikke tænke mere på det de næste tre år. Og jeg har ikke råd til at købe sådan en maskine hvis ikke det var for denne ordning.

Det er ikke let at skulle forsvare at man har høje priser.
Flexbenefit, eller skal vi være frække og kalde dem for Flexbandit, forsøger sig med det gamle trick med at bruge ordet "rådgivning". Det forekommer dog en kende hult eftersom mange af de produkter, der formidles gennem disse ordninger er standardvarer. Hvem har efterhånden brug for rådgivning til at anskaffe mobiltelefoner, TV, musikanlæg etc i 2011?
Det er ikke let.