Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Skat smøler med returafgift

Det er i flere tilfælde trukket ud over tidsfristen, når Skat skal betale registreringsafgift tilbage for en eksporteret bil. Ombudsmanden kritiserer.

Inden for tre uger skal man have registreringsafgift tilbage, hvis man eksporterer en bil. Men den frist har Skat tilsyneladende ikke overholdt i en række tilfælde i 2009 og 2010, hvilket Folketingets Ombudsmand nu kritiserer.

Baggrunden er en konkret klage fra en bilforhandler til ombudsmanden over, at Skat ikke havde overholdt tidsfristen i ca. 80 procent af firmaets sager, samt at Skat ifølge firmaet ikke betalte renter af registreringsafgift, der blev udbetalt for sent, hvis rentebeløbet var mindre end 200 kr.

Grænsen på de 200 kr. følger Skats praksis og et cirkulære fra 1987. Men ombudsmanden faldt ud af, at Skat generelt ikke overholdt tidsfristen for tilbagebetaling i ca. 3 procent af alle sager i 2010. ”Ombudsmanden udtalte på den baggrund, at SKATs overskridelse af fristen i registreringsafgiftsloven var kritisabel, og at overskridelsen i firmaets sager var meget kritisabel,” hedder det i ombudsmandens erklæring.

Desuden henstiller ombudsmanden til SKAT og Skatteministeriet, om det er lovligt at bruge en bagatelgrænse på 200 kr. i forhold til at udbetale renter.

I 2009 behandlede SKAT kun ca. 27.500 tilbagebetalingsanmodninger mod 55.000 i 2008 og 63.000 i 2007.

Ifølge skatteadvokat Eduardo Vistisen fra advokatfirmaet Kromann Reumert er antallet af tilbagebetalingssager mere end halveret, efter reglerne er blevet strammet i flere omgange.

I 2009 blev der tilbagebetalt ca. 1 milliard kr. i registreringsafgift, og som udgangspunkt forrentes tilbagebetalingsbeløb, hvis de ikke udbetales inden 3-ugers fristen. SKAT har ikke reageret på en forespørgsel om en kommentar - men har allerede på baggrund af ombudsmandens kritik iværksat initiativer til at følge området.

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten
Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren, dog skal alle felter udfyldes.


Mest læste - 3 timer



Markedet lige nu