Del : SMS
Berlingske Business

Skat øger kontrollen af kreative fradrag

Én mand skylder Skat 191 millioner
-Arkiv- Foto:

Stikprøvekontrollerne fortsætter i Skat, som endnu en gang sætter rejseudgifter og øvrige lønmodtagerudgifter på selvangivelserne under lup.

Artiklen fortsætter under annoncen

Efter at have fundet store fradragsfejl i 400 ud af 1.000 selvangivelser skruer Skat nu op for kontrollen af danskernes fradragsindberetninger, fortæller indsatsdirektør i Skat, Erling Andersen.

»Vi tager nu flere stikprøver ud for at vurdere, om de er rigtige, og ligesom i den første undersøgelse kigger vi på rejseudgifter og øvrige lønmodtagerudgifter. Samtidig skal vi vurdere, om vores vejledning og IT-løsning har været god nok, eller om vi på andre måder kan forbedre det her,« siger Erling Andersen til Berlingske Nyhedsbureau.

Udtalelsen kommer efter, at Politiken på baggrund af en undersøgelse af 1.000 selvangivelser fra Skat har skrevet, at der er fejl i næsten hver anden, og at fantasien ofte har fået frit løb. Eksempelvis er der tilfælde, hvor der er trukket udgifter fra til tandbørster, barberblade, vatpinde, »Matador« på DVD og medlemskab af Jazzklubben, og det er således på den baggrund, at Skat har fundet det nødvendigt at øge kontrollen med de kreative fradrag.

Helt konkret vil Skat tjekke yderligere 2.000 selvangivelser, hvor de forventer at finde uberettigede fradrag på op mod 100 millioner kroner i årsopgørelserne fra 2011. Og det er et nødvendigt initiativ, mener Erling Andersen, da Skat i den første undersøgelse fandt en fejlprocent på 40 i de 1.000 selvangivelser, der alle har det til fælles, at der er blevet trukket mere end 30.000 kroner fra i rejseudgifter eller yderligere lønmodtagerudgifter.

»Det kommer da bag på mig, at fejlprocenten er så stor. Men vi ved jo godt, at det er et felt på selvangivelsen, hvor vi ikke kan satse på tredjemandsindberetning, men at vi får oplysningen fra skatteyder,« siger Erling Andersen, der understreger, at rejseudgifter og øvrige lønmodtagerudgifter dækker over »et forholdsvis beskedent fradrag på cirka 1,3 milliarder kroner«.

Ifølge Enhedslisten blomstrer kreativiteten, fordi skattevæsenet er blevet så underbemandet, at kontrollen halter, og derfor fristes mange danskere til at være lige lovligt kreative med selvangivelsen.

»Noget kunne tyde på, at man er kommet for vidt med antallet af fyringer i Skat, og at man derfor har fået reduceret kontrollen for meget. Det gælder både på dette område, men også på et spørgsmål som inddrivelse af gæld. Derfor har vi rejst over for regeringen - og vil gøre det igen nu på dette grundlag - om ikke det er en god forretning at ansætte nogle flere i Skat,« siger skatteordfører Frank Aaen (Ø).

Ifølge de Radikales skatteordfører, Nadeem Farooq (R), viser Skats undersøgelse »forbløffende mange fejl« i tast-selv-systemet, men han er ikke enig med Enhedslisten i, at problemet skyldes mandefald i Skat.

»Mens tast-selv-systemet fungerer overordnet, så er der lige præcis ét punkt, som vi bliver nødt til at gøre noget ved. Punktet omkring lønmodtagerudgifter må jo ikke ende som et tag-selv-bord. Men man skal passe på med at hive den hest ud af stalden, som handler om, at der ikke er mandskab nok i Skat, hver gang man opdager områder, som ikke fungerer,« siger Nadeem Farooq.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere