Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Skat går på klapjagt efter "fattige"

Det kan godt være, at 500 fynboer og jyder kan leve på en sten, men det kan også godt være, at de har glemt at fortælle skattevæsenet et eller andet.

Derfor skriver Skat i Odense i disse dage rundt til de pågældende for at få en forklaring på, hvordan de overhovedet får dagligdagen til at hænge sammen. Det skriver Fyens Stiftstidende.

"De fleste af dem har faktisk negativ indkomst, og vi har været meget omhyggelige med at sortere for eksempel pensionister og studerende fra," siger projektansvarlig Karina Christensen.
Sammen med henvendelsen vedlægger Skat en kuglepen, så man kan få udfyldt selvangivelsen med eventuelle glemte indtægter inden 1. juli. Så undskyldningen om, at der ikke er råd til en kuglepen, dur ikke.

Allerede i sidste uge begyndte Skat at sende breve til de 500 fattige fynboer og jyder i Syddanmark, og det er ikke alle brevmodtagerne, der har reageret med et smil, erkender Karina Christensen. Der er dog også andre, der er glade for påmindelsen.

Hvis de får afleveret en rigtigt udfyldt selvangivelse, slipper de formentlig for et kontrolbesøg fra Skat i efteråret, og i den forbindelse kan det være, at skattemyndighederne har bødehæftet med.

Ifølge Karina Christensen fra Skat er gruppen, der er blevet gjort opmærksom på, at de lever på en sten, meget bredt sammensat. Blandt de 500 fynboer og jyder, der er blevet kontaktet, er også en række borgere, der er momsregistrerede, men ikke har opgivet nogen selskabsindtægt.


Mest læste - 3 timer



Markedet lige nu