30. marts 2009, 15:47 – opdateret 2. november 2010, 13:49

Den nye såkaldte multimedieskat på mobiltelefoner og internetforbindelser kan ende hos arbejdsgiverne. Flere fagforeninger foreslår deres medlemmer at sende regningen videre, hvis de får lagt 5.000 kroner oven i deres skattepligtige indkomst til gengæld for brug af arbejdstelefon eller arbejdsgiverbetalt bredbånd.

Fagforbundet for 450.000 tjenestemænd og funktionærer, FTF, vurderer, at det kan ende med en regning på op mod en milliard kroner, når omkring 400.000 lønmodtagere står til at blive omfattet af multimedieskatten.

Hvis halvdelen af dem kræver kompensation i form af 5.000 kroner mere i lønposen fra deres arbejdsgivere, så vil det udgøre et samlet krav på lidt over en milliard kroner.

Mange faggrupper med brug for adgang til internet, eller som bruger for eksempel en af arbejdsgiverens moblitelefoner for at stå til rådighed bliver ramt af multimedieskatten, som for en topskatteyder medfører en årlig merskat på knap 2.800 kroner om året for alle andre godt 2.000 kroner om året.

Skatteministeriet har selv vurderet, at 337.000 personer bliver ramt af multimedieskat i 2010, samt at omkring 100.000 af samme grund vil frasige sig de arbejdsgiverbetalte goder eller sige nej til at tage for eksempel en mobiltelefon med hjem som arbejdsredskab.

For eksempel siger formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, til FTF's netmedie, at lærerne enten skal lade den bærbare computer blive på skolen eller kræve de 5.000 kroner i merløn for at blive holdt skadefri efter skat.

Men hvis computeren bliver på skolen, så forringer det lærernes muligheder for at forberede sig og inddrage IT i undervisningen, påpeger han.

"Det vil desuden kræve massive investeringer i lærerarbejdspladser på alle skoler, og de investeringer vil langt overgå provenuet ved multimedieskatten," siger Anders Bondo Christensen til netmediet.

Blandt andre Dansk Metal og ingeniørernes fagforening, IDA, har også opfordret deres medlemmer til at efterlade den arbejdsgiverbetalte mobiltelefon på chefens bord eller kræve kompensation for de 5.000 kroner, de bliver beskattet af.

Hvis to ægtefælle begge har enten mobiltelefon, computer eller internetforbindelse betalt af deres job, så vil det koste dem sammenlagt omkring 5.000 kroner netto om året.

"Skatten af de to værktøjer svarer til, at de to ægtefæller hver især skal arbejde fem timer mere om måneden, så det kan hurtigt blive en rigtig dyr mobiltelefon og internedadgang, som du alene har for at kunne fungere på dit arbejde," siger faglig sekretær i Dansk Metal, Daniel Faber Threms, til pol.dk.

Blandt IDA's cirka 50.000 aktive privatansatte medlemmer har 64 procent en eller flere arbejdsgiverbetalte multimedieværktøjer, mens det hos DJØF, Danmarks Jurist- og Økonomforbund, er mellem 43 og 66 procent af medlemmerne, der har enten en betalt computer, en betalt internetadgang, eller helt eller delvist betalt telefon.