16. februar 2010, 06:46 – opdateret 2. november 2010, 14:51

Vi har som regel aktier, obligationer, ejendomme eller tilsvarende i tankerne, når vi har penge til overs i den private økonomi og vil investere dem med bedst mulig forrentning. Men måske er den allerbedste investering lige nu noget helt andet. For eksempel en varmepumpe eller et solcelleanlæg til boligen.

I disse måneder er der ekstra anledning til at tænke i de baner. Skattereformens lettelser i personskatten er slået igennem på lønsedlen, men skal som bekendt hentes ind i statskassen igen, bl.a. i form af miljø- og energiafgifter.

På energisiden handler det for husholdningerne om mindre end 2 milliarder kroner, når afgifterne er fuldt indfaset i 2011. Energiafgiften på brændsel til opvarmning er hævet med 15 procent, og afgiften på el til opvarmning er hævet med 5 procent.

Selv om det ikke bliver til mere end nogle få tusinde kroner for en familie i en bolig i den bedre ende, er der alligevel grund til at standse op et øjeblik. Meningen med de nye miljø- og energiafgifter er også, at de skal motivere til at reducere forbruget. Og for mange er der solide besparelser at hente – med eller uden skattereform.

Det handler om tiltag som varmepumper, jordvarmeanlæg og solceller. Det er spændende investeringsmuligheder – ikke blot fordi i hvert fald nogle af dem kan have et pænt højt afkast. Men også fordi afkastet vil variere med de fremtidige energipriser.

Hvis energipriserne falder, har din investering været knap så god. Men hvis de stiger, kan det give jackpot, som du mærker i form af besparelser.

Tilbagebetalingstiderne i denne artikel tager udgangspunkt i uændrede energipriser. Men når Energistyrelsen regner på alternativer, er det kun med stigende energipriser – ofte brat stigende.

Hvad skal man tage først?

Med et kig på tilbagebetalingstiderne synes det oplagt at begynde med de billigste energiinvesteringer. Men der er gode grunde til, at de langsomst forrentede investeringer også står på listen.

Kombinationer: ”Det optimale er en kombination af flere ting. Hvis man for eksempel investerer i jordvarme, kan man nøjes med et mindre anlæg, hvis man samtidig investerer i isolering, så varmetabet bliver mindre,” forklarer chefrådgiver Sigurd V. B. Lauritsen fra Grontmij Carl Bro.

Behov og driftssikkerhed: Samtidig skal man træffe nogle personlige valg, tilføjer han. Jordvarme er umiddelbart lidt mindre rentabelt end luft til vand-varmepumper, men til gengæld er jordvarmen mere driftsikker, når den først er i gang. Og så kommer det an på behovet. I et sommerhus, hvor man kun opholder sig en del af året, vil en luft til luft-varmepumpe ofte være den bedste løsning.

Solceller – nu eller senere?

Idealisme: Hvis man overvejer solceller, er det godt at tilsætte lidt idealisme til de rent økonomiske overvejelser. Det er der da også mange, der gør – især  i Sydeuropa. Der er bred enighed om, at solceller hen ad vejen vil blive en bedre forretning, også økonomisk. Men der er uenighed om hvornår.

Vent: Chefrådgiver Sigurd V. B. Lauritsen fra Grontmij Carl Bro peger på, at forholdet mellem pris og ydelse forbedres med 30-50 procent hvert andet eller tredje år, og at det internationale energiagentur IEA venter, at denne udvikling vil fortsætte. Dermed kan det være en god ide at vente nogle år med sin investering.

Køb: Hos en af de førende leverandører herhjemme, nemlig Gaia Solar, dæmper man dog forventningerne til den nære fremtid. Adm. direktør Michael Stadi forklarer, at der indtil for få år siden var store tilskud til solceller i en række lande, så efterspørgslen var stor, og produktionskapaciteten voksede hastigt. Nu er tilskuddene droslet ned og produktionskapaciteten rigelig, så det er blevet købers marked. Michael Stadi fortæller om prisfald på 40-50 procent, og det niveau forventer han, at markedet vil stabilisere sig på.

Det gør til gengæld solceller til en bedre investering end det, Energistyrelsen når frem til. Gaia Solar regner med tilbagebetalingstider på blot 10-13 år. Det inkluderer dog en forventning om højere elpriser.

Penge for at droppe olien

Tilskud: Med finansloven for 2010 er der igen indført tilskud til investeringer i alternativ energi i boligen. Tilskuddene kommer i form af en skrotningspræmie for oliefyr, der bliver skiftet ud til fordel for andre varmekilder. Hvor stort tilskuddet er, afhænger af varmekildens art. Taksterne her gælder for helårs enfamilieboliger:

Jordvarme: 20.000 kr.
Varmepumpe: 15.000 kr.
Etablering af fjernvarme: 10.000 kr.
Solvarmeanlæg: 25 procent af investeringsomkostningerne.

Tilbagebetalingstider

Forudsætninger: I beregningerne er forudsat uændrede energipriser i forhold til 2009-niveau. Dvs. hverken nye tilskud eller afgifter er medregnet. For jordvarme og luft-til-vand-varmepumpen er regneeksemplet et parcelhus på 180 kvm med fem beboere.

Jordvarme: 5,8 år.
Luft-til-vand-varmepumpe: 5,2 år.
Solvarme: 11-25 år (Tilbagebetalingstiden afhænger af tidligere energikilde. Investering er bedst ved overgang fra olie og gammel kedel, dårligst ved overgang fra naturgas og ny kedel.)
Luft-til-luft-varmepumpe som erstatning for elvarme i sommerhus: 2,9 år.
Isolering af loft øget fra 100 til 400 mm: 6,2 år 
Solceller: 25 år

Kilde: Energistyrelsen.