Medarbejdere med multimedieudstyr i biler kan slippe for medieskatten - de kan bolte grejet fast.
2. maj 2011, 13:07 – opdateret 2. maj 2011, 13:10
Alle medarbejdere med multimedier i bilen, som nu betaler medieskat, kan slippe ved hjælp af lidt gammeldags værktøj. Det skriver epn.dk.
De kan nemlig bolte grejet fast i deres køretøjer, så det ikke kan tages med ind i privatboligen. Og det kan være aktuelt for for eksempel montører, servicefolk og sælgere, som ikke nødvendigvis arbejder på selve firmaets adresse.
Muligheden fremgår af en afgørelse fra Skatterådet på et spørgsmål fra et firma med montører, der har brug for pc, og som arbejder med start hjemmefra. Selvom bilen holder parkeret i den private indkørsel, så vil Skatterådet acceptere, at der ikke er risiko for privat brug af den fastmonterede pc.
Multimedieskatten er skat af 3000 kr, hvis den ansatte har mulighed for at benytte multimedier betalt af arbejdsgiveren privat.
Alene muligheden for at bruge pc'en privat udløser beskatning, mens man på tro og love kan undgå beskatning af en mobiltelefon, hvis den ikke bruges privat.































































Berlingske Forum - Skriv kommentar
Husk: Hold en god tone i debatten