Regeringens forslag til en skattereform vil en skattelettelse på mellem 0 og 5 procent til forskellige typer af familier. Men det er før nedsættelsen af rentefradraget.
24. februar 2009, 12:11 – opdateret 2. november 2010, 13:38
Folk i lejebolig vnder generelt en anelse mere end familier i ejerboliger, hvis det står til regeringen.
I oplægget til en skattereform er der indbygget forskellige regnestykker for modelfamilier med forskellige indkomster og boligformer. På alle indkomstniveauer ser lejerne ud til at vinde en pæn del, fordi skatten på arbejde sættes ned.
For boligejerne skal der en pæn indkomst til, før der bliver tale om en større gevinst, og det forudsætter så, at man ikke har en uforholdsmæssig stor gæld - fordi effekten af rentefdraget gradvist sænkes.
I regeringens oplæg er dette regnestykke for modelfamilier vedlagt. Beregningerne gælder 2010 - og nedsættelsen af rentefradraget indfases først fra 2012 til 2019.
Forudsætninger for beregningerne:
Ejerne har huse med en restgæld på knap 1,5 mio. kr. (E), 1,6 mio. kr. (F), 1,6 mio. kr. (G), omtrent 1,8 mio. kr. (H), godt 2,1 mio. kr.(I). De betaler omtrent 84.500 kr., 97.500 kr., 93.000 kr., 102.000 kr., godt 122.000 kr. i renter på deres gæld (i boligen). For pensionistparret med ejerbolig (K) antages renteudgiften at svare til 33.400 kr. på årsbasis. Virkningen af afgifter er beregnet som den ækvivalente førsteårseffekt på rådighedsbeløbet, som afgiftsændringerne har, givet uændret adfærd, og er inklusive moms. I parfamilierne B, D, E, F, G, H og I har begge voksne samme løn. Børn er i daginstitution. Virkningen er opgjort i 2009-niveau.
Kilde: Statsministeriet
