Del : SMS
Berlingske Business

Rød plan rammer din privatøkonomi

pix-SRSF-biz
Margrethe Vestager (R), Helle Thorning Schmidt (S) og Villy Søvndal (SF) har lavet en økonomisk plan, der rammer din privatøkonomi. Foto:

Fakturaen er ved at blive skrevet ud: Se her, hvor den nye SRSF-regering vil kradse flere penge ind og dele økonomiske gaver ud.

Artiklen fortsætter under annoncen

Den nye, røde regering står klar med stribevis af forslag, som vil påvirke danskernes privatøkonomi på ganske markant vis. Det er alt lige fra afgifterne på øl og vin til biler og energi, som skal ændres. En større skattereform er også på tegnebrættet. 

Seniorskattekonsulent Henning Boye Hansen fra revisionsfirmaet BDO siger, at det endnu er meget uklart, hvem som rammes af de nye regler, og hvem som måske får fordel af det virvar af ændringer, som er på vej.

»For endnu er der kun tale om nogle meget overordnede hensigtserklæringer. Det står dog fast, at millionærskatten, bankskatten og skat på aktiehandel er taget af bordet. Men de ting kan godt komme i spil alligevel, når man senere skal lave en skattereform,« siger Henning Boye Hansen.

Han tror dog først, at det er om flere år, at der kommer en ny skattereform, og den kan godt komme til at indeholde højere boligskatter, vurderer han.

»For regeringen skriver alene, at de ikke vil hæve boligskatter og sænke værdien af rentefradraget »i indeværende valgperiode«. Det tyder på, at det godt kan ske efter næste valg, sådan at man laver en skattereform, der fra 2015 sænker skatten på arbejde og øger boligskatterne, sådan som mange økonomer har anbefalet i mange år,« siger han.

Men præcist hvor og hvor hårdt de mange nye indgreb rammer danskernes tegnebøger, står stadig hen i det uvisse, fordi det ikke er forhandlet endeligt på plads endnu. Men her er en oversigt over de steder, hvor det gælder om at være opmærksom på, at ændringer med stor sandsynlighed er på vej – hvor lyskurven viser, hvor der er en hård opbremsning på vej, hvor du skal være på vagt, og hvor du roligt kan køre videre.

Nye afgifter

Prisen på cigaretter, øl, vin og andre usunde fødevarer stiger snart. Det fremgår klart af det nye regeringsgrundlag, men hvor priserne skal sættes op, står der ikke noget om endnu. Et bud er dog, at en pakke cigaretter stiger med mindst fem kroner, og en flaske vin med et par kroner.

Tip: Køb cigaretter, vin, øl og slik, før afgiften sættes op. Det sker formentlig fra nytår.

Loft over pensions-indbetalinger

Den nuværende mulighed for at indbetale ubegrænsede summer på livsvarige livrenter skal begrænses. Der kommer med stor sandsynlighed et loft på 100.000 kroner over, hvor meget der må indbetales om året, så reglerne bliver de samme som for ratepensioner. Der er dog også rygter om, at loftet på 100.000 kroner skal ses over flere år, sådan at man kan indbetale mere i ét år, hvis man ikke går helt op til grænsen i et andet år.

Tip: Indbetal penge på en livrente nu, hvis man vil spare mere end 100.000 kroner op i år.

Afgift på aktiehandel

Der står ikke noget i det nye regeringsgrundlag om, at der skal indføres en afgift på aktiehandel. Men det kan godt blive et element i den skattereform, der skal forhandles på plads senere. Men sandsynligvis bliver afgiften relativ beskeden, ellers vil handel med aktier og andre værdipapirer og mange job i den finansielle sektor forsvinde til andre lande.

Tip: Hvis man planlægger at købe eller sælge aktier alligevel, kan det med fordel gøres nu. Afgiften bliver dog sandsynligvis ret beskeden.

Bolig-jobordning

De nye regler om privates skattefradrag for håndværkerudgifter og for udgifter til hjælp i hjemmet - det såkaldte servicefradrag - vil blive lukket med virkning fra udgangen af 2011 og erstattet af en ordning, hvorefter der i 2012 og 2013 kan søges om tilskud til energirenovering af private boliger.

Tip: Skal man have lappet sammen på sin bolig, kan man med fordel gøre det i år, før de nuværende regler afskaffes og bliver erstattet af mere stramme regler.

Bilafgifter

Regeringen vil lægge afgiften på biler om, så miljøvenlige biler bliver billigere og store benzinslugere dyrere.

Tip: Skal du købe en mindre bil, bør du vente. Skal du omvendt sælge en stor bil, er det også en fordel at vente lidt og se tiden an, da din brugte bil så vil være et godt alternativ til en ny, stor vogn. En mulighed er dog også, at det bliver en grøn ejerafgift på alle biler og ikke kun nye, som ændres, og så er der ingen fordel forbundet med at vente med at købe eller sælge.

Energiafgifter

»Det skal kunne betale sig at spare på energien,« skriver regeringen også i sit nye udspil. Det betyder, at der sandsynligvis kommer højere afgifter på strøm, benzin og måske også vand og varme.

Tip: Skift til mere energivenlige løsninger, der bruger mindre strøm og energi.

Sundhedsforsikringer

Skattefriheden for sundhedsforsikringer bliver ophævet. Det betyder, at man sættes i skat af, hvad sundhedsforsikringen koster. Koster den eksempelvis 1.500 kroner om året, skal man betale 840 kroner mere i skat om året, hvis man betaler topskat, når de nye regler træder i kraft. Det sker med stor sandsynlighed fra 2012.

Tip: Der er ikke ret meget at gøre ved dette, og det er næppe heller nogen specielt god ide at droppe en sundhedsforsikring, der kan blive til stor hjælp, hvis uheldet er ude.

Skat på telefon og computer

Multimedieskatten vil blive afskaffet. Det fremgår ikke fra hvornår, og heller ikke om det vil ske i bred forstand, sådan at fri telefon og computere altid vil være et skattefrit personalegode, eller om det kun vil gælde i særlige tilfælde. Men tilsyneladende er der her tale om en lempelse, men regeringen skriver dog, at der er tale om en »finansieret afskaffelse af multimedieskatten.« Så lettelsen her vil blive fulgt op af stramninger andre steder.

Tip: Regn med, at der fortsat skal betales en eller anden form for skat, hvis man både har fri telefon, computer og bredbånd betalt af arbejdsgiver. Det er sandsynligvis kun, hvis man kun har én eller to af disse ting gratis stillet til rådighed, at skatten sænkes.

Efterløn

Regeringen vil åbne for, at alle kan træde ud af efterlønsordningen og få de siden 1999 indbetalte bidrag til ordningen udbetalt skattefrit. Personer, der har betalt siden starten, kan få lidt over 60.000 kroner udbetalt. Samlet kan der blive tale om udbetaling af op mod 20 milliarder kroner.

Tip: Det er et meget indviklet regnestykke, om man skal hæve sine efterlønspenge. Men hvis man er ung og har gæld, er det nok bedre at hæve penge og bruge dem på at afvikle gæld, også ud fra en betragtning om, at dette næppe er det sidste indgreb mod efterlønnen. Mere af samme slags er på vej på længere sigt.

Skattereform 1

Regeringen vil gennemføre en skattereform, der markant sænker skatten på arbejde. Det fremgår ikke, hvornår reformen skal træde i kraft. Den tidligere varslede millionærskat er angiveligt opgivet. Til gengæld er det hensigten, at hæve topskattegrænsen med 19.200 kroner i 2014, og således at alle beløbsgrænser, altså personfradrag med videre, holdes fastfrosset indtil da.

Tip: En mindre topskat kan gøre det til en økonomisk fordel at vente med at få udbetalt penge eksempelvis fra overarbejde til 2014, hvis man kan vente så længe. Omvendt er det en fordel at indskyde penge på pensioner, før topskatten sænkes, eftersom pensioner er noget af det eneste, der kan fratrækkes i topskatten.

Skattereform 2

Den kommende skattereform skal være fuldt finansieret. Det vil sige, at lavere skat på arbejde følges af højere skatter andre steder. Så der er alene tale om, at skatter og afgifter skal flyttes rundt - ikke sættes ned. Den nye, røde regering har et godt øje til »de rige,« så de kommer sandsynligvis til at betale en betydelig del af regningen i form af reduktion af fradrag, en ny formueskat, øget pensionsskat, loft over indskud på pensioner, mere skattekontrol og måske også en millionærskat, selv om den i første omgang ikke er skrevet ind i det nye regeringsgrundlag.

Tip: Regn med at skatten over de kommende år stiger og ikke falder. Regeringen har også nogle store underskud på de offentlige finanser, der skal dækkes, og har udstedt mange løfter, som koster dyrt at opfylde.

Boligskatter

Boligskatterne og rentefradraget vil der ikke blive ændret ved i »indeværende valgperiode«, står der i regeringsgrundlaget. De Radikale presser dog på for at få boligskatterne hævet, så man skal nok ikke vide sig alt for sikker på dette område.

Tip: Regn med at boligskatterne stiger før eller siden, og at værdien af rentefradraget også trappes yderligere ned, efter det er kommet ned på 25 procent om nogle år.


Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Afkastene i Sampensions markedsrenteprodukt 3 i 1 Livspension har været ganske pæne og landede i 2016 på 8,4 % for en 45-årig kunde med moderat risiko. Dermed placerer Sampension sig foran mange konkurrenter på årets afkast.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen