Salget af rejser ligger lige nu rekordhøjt og er vokset i takt med, at brevene med SP-penge dumper ind ad 2,8 miiloner danskeres brevsprækker. Salget stiger time for time.
27. maj 2009, 14:43 – opdateret 2. november 2010, 14:01
Blandt andre charterselskabet Spies kan melder om et rekordstort salg samtidig med, at SP-pengene frigives.
"Krisen betød i årets første måneder et markant fald i salget af rejser til sommersæsonen, men jeg skal love for, at danskerne har fået optimismen tilbage. De seneste uger har salget ligget cirka 50 procent over de Spies og Tjæreborgs samlede salg i de samme uger i 2008, hvor salget endda var det bedste i de sidste 10 år. Specielt salget i skolernes sommerferie er kommet op på et højt niveau," siger direktør i Spies, Jan Vendelbo til Ritzau.
Mandag og tirsdag har salget samlet ligget 80 procent over de samme dage i fjor. Og Jan Vendelbo er ikke i tvivl om, at det er SP-kuverterne - kombineret med et mere lyst syn på fremtiden - der for alvor har pustet liv i danskernes rejselyst.




























































