11. februar 2010, 09:39 – opdateret 2. november 2010, 14:51

Det mener skatteminister Kristian Jensen (V), der i går indkaldte partiernes skatteordførere til en drøftelse af strafrabat for skattesnydere, der melder sig selv, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.

»Vi må se på, om det ikke er rimeligt at slække på straffen, hvis det kan få flere skattekroner tilbage i statskassen,« siger Kristian Jensen.

I dag straffes groft skattesvig med op til fire års fængsel og en bøde på 100 procent af beløbet. Blandt skatteministerens overvejelser er at droppe fængselsstraffen:

»Det er i højere grad fængselsspørgsmålet end pengene, der er relevant for dem, der ønsker at rydde op i deres kriminelle forhold,« siger ministeren, der dog ikke har lagt sig fast på en model.

Mødeindkaldelsen kommer efter nyheden om, at Skat bruger stjålne oplysninger om mulige danske skattesvindlere med konti i skattelyet Liechtenstein.

Oplysningerne er kommet fra Tyskland, som har købt dem af en tidligere ansat i LGT Bank. Samtidig er ministeren presset af, at et flertal uden om regeringen nu er klar til at betale for stjålne oplysninger for at afsløre skattesnyd. Derfor åbner skatteministeren nu også for, at partierne på mødet skal drøfte grænsen for, hvilke oplysninger staten kan købe.

"På samfundets champagneside"

Forslaget om strafrabat får en positiv modtagelse af både Dansk Folkeparti, de konservative og SFs skatteordfører Jesper Petersen, der vil koble en eventuel amnesti til skattesnydere sammen med, at Danmark også selv skal købe stjålne oplysninger:

»En kombination af de to ordninger tror jeg vil være meget effektiv til at finde og straffe nogle af de skattesnydere, der har snydt deres medborgere. Erfaringer fra Norge og Italien viser, at der er store beløb at hente.«

Socialdemokratiets skatteordfører Nick Hækkerup er mere afvisende:

»Det er svært for os at finde sympati for amnesti til skattesnydere, for det vil blive brugt til dem, der lever på samfundets champagneside. Men vi møder selvfølgelig op til mødet,« siger han.

Han frygter, at det vil ramme danskernes retsfølelse, at folk fra de højeste indkomstgrupper får strafrabat, samtidig med at anden kriminalitet forfølges nidkært.