Del : SMS
Berlingske Business

Personaleskat gav for meget besvær

pix-personalegode-dinepenge
Fremover skal du selv indberette skattepligtige personalegoder som bil og computer til Skat. Foto:

Fremover skal danskerne selv indberette skattepligtige personalegoder til Skat. Det kan de sagtens finde ud af, mener de skattepolitiske ordførere. Det tror revisorer ikke på.

Artiklen fortsætter under annoncen

Regeringen og Socialdemokraternes nye lovforslag om skat på personalegoder er godt, men ikke godt nok. Flere revisorer mener, at regeringen skal gå endnu længere for at få forenklet reglerne om skat på personale goder. Vi har sat de skattepolitiske ordfører fra Venstre, de konservative, Socialdemokraterne og SF stævne for at få dem til at svare på kritikken fra revisorerne.

pix-personalegoder-dinepenge

Lovforslaget går mere præcist ud på, at det fremover skal være nemmere for arbejdsgiverne at give deres ansatte personalegoder. Sammen med Socialdemokraterne har regeringen fremsat et lovforslag, der betyder, at arbejdsgiverne kan give personalegoder på op til 1.000 kr. pr. stk. uden at skulle fortælle det til Skat.

Det er virksomhedernes indberetningspligt, der bliver kraftigt lempet.

For lønmodtagerne vil forslaget betyde både en lettelse og samtidig også mere besvær. Lettelsen kommer, fordi der bliver indført en skattefri bagatelgrænse, så lønmodtagere kan få personalegoder til en samlet værdi på op til 1.000 kr. om året uden at skulle betale skat af dem. 

DHL stafetten

Det besværlige kommer, fordi lønmodtagerne fremover selv skal indberette det til Skat, hvis de får så mange personalegoder , at det bliver skattepligtigt. Det skal i givet fald ske via selvangivelsen. Lovforslaget har været i høring og bliver fremsat i Folketinget i slutningen af april.

Spørgsmål:

1. BDO og Deloitte mener, at ”hensigten med forslaget er rigtig god, men vi tvivler alligevel på, at man politisk opnår det som man angiveligt ønsker sig. Nemlig at skattemyndighederne ikke skal opfattes som nidkære, og at reglerne ikke skal opfattes som urimelige.” Er du enig?

2. Fremover skal lønmodtagerne selv indberette, hvis de får personale goder, der er skattepligtige. Revisorerne tror ikke på, at det kommer til at ske, fordi de færreste kan finde ud af, hvornår personalegoderne er skattepligtige. Er du enig?

Svar:

Mike Legarth, de konservative:

1. Nej. De leder i denne sammenhæng efter håret i suppen. Det handler om, at lovgivningen var kommet til at virke for nidkært overfor borgerne og virksomhederne. Vi tillader nu gaver for op til 1.000 om året skatteangivelse. Og vi fritager desuden fuldstændig billetter for skattepligt til fodbold, håndbold, ishockey (sportskampe), biograf og teater, når virksomheden er sponsor to klubben eller omtalte kulturinstitutioner. Det er godt, at disse småting bliver fritaget for beskatning, det er ikke gaver, men anerkendelser – på lige fod med en buket blomster og en flaske vin.

2. Nej. Jeg har tillid til at folk opgiver skat i henhold til loven. Med hensyn til grænserne, så vil vi jo aldrig kunne undgå at sætte en grænse, og det giver altid debat. Men den grænse vi nu sætter er ikke nidkær og smålig. Den er fair og det vil give forståelse og anerkendelse i befolkningen – i modsætning til nu, hvor folk med rette synes, at folketinget er gået for vidt i sin nidkærhed efter at beskatte småting.



Mads Rørvig, Venstre:

1. Med aftalen indfører vi et system, der er til at forstå, og som er til at have med at gøre for alle parter. Her er en fin balance mellem, hvornår noget er en gave, og hvornår der er tale om reel aflønning, hvor af der naturligvis skal svares skat. Ved at indføre en skattefri bagatelgrænse går vi netop ind og siger, at skattemyndighederne skal ikke beskæftige sig med en buket blomster, en flaske vin til en særlig skattet medarbejder eller andre ting i småtingsafdelingen.

2. En grænse på 1000 kroner burde være til at forstå. Den slags grænser er jo ikke noget nyt inden for personskatten - tag nu bare sådan noget som befordringsfradraget. Her er der jo også en grænse, der siger, at du ikke får fradrag for de første 24 kilometer, du kører hver dag.



Nick Hækkerup, Socialdemokraterne:

1. Den kritik revisorerne kommer med er relevant nok, men det rammer ikke vores sigte med det her lovforslag. Vi har fået en del henvendelser fra virksomheder, der mente, at det er virkelig underligt, at de skal indberette til Skat, hvis deres medarbejdere eksempelvis for betalt deltagelse i DHL-stafetten. Det er den slags problemer, vi vil løse. Vi har en meget praktisk tilgang til forslaget.

2. Jeg tror, at det kommer til at ske p en meget pragmatisk måde. Virksomhederne vil fortælle deres ansatte, at her er noget, der er skattepligtigt. Og så skal vi hver især selv tage ansvar for at få det opgivet til skat. Men det er klart, at vi er inde i en proces, hvor vi lytter til de bemærkninger, der er kommet til lovforslaget.



Jesper Petersen, SF:

1. For mig at se, er hensigten ikke at lave imagepleje for Skat, men at lette hverdagen for danskerne og virksomheder og gøre reglerne nemmere at forstå. Der er nok altid nogen, der vil synes, skatteregler er irriterende, men et eller andet sted skal grænsen jo sættes. Er der stadig uhensigtsmæssigheder efter disse forbedringer må man se på det, når der er gjort nye erfaringer.

2. Her er der måske et problem, og det er noget af det, vi vil rejse i behandlingen af sagen i Folketinget. Det er nødvendigt med en meget grundig og utvetydig vejledningsindsats, når forslaget vedtages. Vi skal undgå snyd – og undgå at folk, der faktisk ikke ville snyde, kommer til det alligevel på grund af uklarheder.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere