Del : SMS
Berlingske Business

Ny undersøgelse: Topskattelettelser vil få danskere til at arbejde mere

kontor
Arkivfoto. Foto:

Hvis man sænker skatten på den sidst tjente krone, vil det få folk til at arbejde mere. Sådan lyder konklusionen i en ny undersøgelse

Artiklen fortsætter under annoncen

Forhandlingerne om lettelser af topskatten bliver uden tvivl et af efterårets største politiske emner og kan ende med at blive helt afgørende for regeringens overlevelse. Og ifølge ny undersøgelse vil det øge arbejdsudbuddet, hvis man sænkede topskatten.

Således skubber den nye undersøgelse endnu engang til debatten om arbejdsudbuddets sammenhæng med lettelser af topskatten.

Samråd om udgifter i kommenerne til integration af asylansøger

Den nye undersøgelse er foretaget af analyse- og konsulentfirmaet Moos-Bjerre & Lange på eget initiativ. De har i en webbaseret spørgeskemaundersøgelse spurgt 1.243 tilfældigt udvalgte danskere, som enten er i beskæftigelse eller under uddannelse, om deres forhold til lettelser af topskatten og villighed til at arbejde mere. Et billede, der ofte er blevet brugt i denne sammenhæng, er, om topskattelettelser vil blive en gulerod for at tage mere arbejde, eller om det vil blive en hængekøje, hvormed arbejdsudbuddet ikke stiger. Af den nye analyse fremgår det, at den positive nettoeffekt på arbejdsudbuddet er på 14,4 pct. Altså er konklusionen i undersøgelsen klar: Gulerods-effekten er simpelthen større end hængekøje-effekten.

Omkring en halv million mennesker betaler topskat i Danmark.

Stor uenighed om effekten

I løbet af sommeren kom det frem, at Folketingets økonomer mener, at der mangler dokumentation for, at topskattelettelser har en positiv effekt på arbejdsudbuddet. En tendens, der understøttes af en større analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd fra tidligere i år, der konkluderer, at »evidens for effekter af marginalskat på arbejdsudbuddet er svagt.« Marginalskat er den øgede skat, man betaler, når ens indkomst stiger, og således viser analysen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at effekten på arbejdsudbuddet ved topskattelettelser er meget usikker. En af grundene til det er, at grundlaget, der bruges til at beregne jobeffekter af skattelettelser, er meget gammelt, lyder det i analysen.

”I stedet for at bruge pengene inden man kender effekten af en skattelettelse bør man være mere forsigtig og afvente at pengene rent faktisk er kommet ind igen fra de effekter man håber på kommer,” siger Jonas Schytz Juul, analysechef Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Thulesen Dahl

Omvendt peger nyere både nationale og internationale analyser fra den økonomiske tænketank, CEPOS, på samme tendens, som vi nu ser i den nye undersøgelse fra Moos-Bjerre og Lange. Altså at der er en positiv effekt på arbejdsudbuddet som følge af lettelser af skatten i toppen.

»Nyere internationale studier viser gennemgående, at skatteyderne også i udlandet reagerer på skattenedsættelser ved at øge deres arbejdsudbud. Faktisk er det sådan, at når man tager hensyn til trægheder i skatteydernes reaktion, så er virkningen ret ensartet. Ved store skattereformer reagerer skatteyderne hurtigere. Finansierede skattereformer har størst effekt på arbejdsudbuddet. Men skattereformer i Danmark er i den sammenhæng altid finansierede,« siger Otto Brøns, analysechef i CEPOS.

»Det er jo ikke noget, man kan teste«

Den store uenighed af effekten skyldes, at man ikke med sikkerhed ved, om topskattelettelser får folk til at arbejde mere, for det er ikke noget, man kan undersøge.

»Økonomi er en lidt underlig videnskab, i den forstand at man ikke lige kan gå ud og teste, hvordan folk reagerer ved en topskattelettelse og på den måde skabe et evidensgrundlag. Man kan ikke give 1.000 ellers éns mennesker forskellige skattelettelser og så se, hvordan de reagerer,« siger cheføkonom i Danske Bank, Las Olsen.

Han understreger dog, at de fleste økonomer og analytikere er enige om, at topskattelettelser har en positiv effekt arbejdsudbuddet, baseret på målinger af, hvordan folk tidligere har reageret på indkomstændringer.

Pix: Lars Løkke RB PLUS Britisk exit graver danske EU-grøfter dybere Folkemøde

Et splittet Folketing

Det bliver uden tvivl efterårets varmeste kartoffel og meget er skrevet, undersøgt og analyseret om skattelettelsers direkte effekt på arbejdsudbuddet. Senere på måneden sætter finansminister Claus Hjort Frederiksen sig for bordenden, når regeringen skal forsøge at tælle til 90 for at få opbakning til en ny skattereform, der, hvis det står Liberal Alliance, skal indeholde topskattelser.

skattelettelser

I regeringsgrundlaget fremgår det således, at det er regeringens ambition at sætte skatten på den sidst tjente krone ned med fem procentpoint. Rød blok og regeringens et af regeringens andre støttepartier, Dansk Folkeparti, mener modsat, at der er andre indsatsområder, der er vigtigere end lettelser af topskatten. Dermed kan det blive svært for Claus Hjort Frederiksen at få gennemført en skattereform, der indeholder lettelser af topskatten, medmindre der indgår indrømmelser på andre områder, for eksempel udlændingeområdet.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Afkastene i Sampensions markedsrenteprodukt 3 i 1 Livspension har været ganske pæne og landede i 2016 på 8,4 % for en 45-årig kunde med moderat risiko. Dermed placerer Sampension sig foran mange konkurrenter på årets afkast.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen