30. november 2009, 09:59 – opdateret 2. november 2010, 14:41

Det skal være slut med, at danskerne spekulerer i at få en restskat og først betaler den i sidste øjeblik. Fremover kommer der ekstra rente på, så det bliver dyrere ikke at betale den rigtige skat til tiden.

Det et resultat af regeringens skattereform. Reformen laver nemlig om på reglerne for frivillig indbetaling af restskat. I mange år har man kunnet betale op til 40.000 kr. i restskat frem til 1. juli, uden at det kostede ekstra, men fra begyndelsen af det nye år er det slut.

Grænsen på de 40.000 kr. bliver streget, og i stedet bliver der indført en »dag til dag-rente«. Den bliver tilskrevet fra 1. januar 2010 og frem til den dag, man betaler sin skyldige skat.

De nye regler er indført, fordi regeringen har været godt og grundigt træt af, at danskerne har trukket betalingen af skyldigt skat så længe som muligt.

»Det gode ved det her er, at reglerne bliver mere enkle. Tidligere har vi oplevet, at mange spekulerede i at vente med at betale restskatten til sidste øjeblik. Med de nye regler bliver det ret entydigt, at jo tidligere man betaler, desto billigere bliver det,« siger kontorchef i Skat Klaus Østergård Jensen, der understreger, at det er begrænsede beløb i rente, man kommer af med.

Restskat på ti milliarder kroner

Ifølge tal fra Skat var der i de sidste år omkring 30.000 skatteydere, der i december lavede en frivillig indbetaling af restskat. Det samlede beløb kom op på seks milliarder kroner.

I perioden fra januar til juni lavede cirka 620.000 danskere frivillige indbetalinger, der samlet kom op på cirka ti milliarder kroner. Det svarer til 16.000 kr. i gennemsnit pr. skatteyder.

Alle danskere, som har betalt efter 1. januar, vil blive berørt af de nye regler. Et regnestykke viser, at hvis man har en restskat på 15.000 kroner og betaler den, lige efter man har fået sin årsopgørelse i marts, kommer det til at koste en rente på 200 kroner.

Klaus Østergård Jensen påpeger, at restskat primært kan opstå i fire forskellige situationer.

1. Man har været ude og købe eller sælge fast ejendom.
2. Renten er faldet eller steget og man har omlagt sine lån. Eks. konverteret realkreditlån til en lavere rente.
3. Der er kommet ekstra penge i lønningsposen. Hvis lønforhøjelsen er på mere end 2.000 kroner om måneden, er det en god idé at få ændret skattekortet.
4. Hvis man har en eller anden form for B-indkomst.

»Alle den slags forhold vil påvirke ens skat, og det er man nødt til at tage højde for, hvis man vil undgå restskat,« siger Klaus Østergård Jensen.

Overskydende skat forrentes dårligere

Flere revisorer, som Berlingske Business har talt med, understreger i lighed med Skat, at de nye regler giver en skærpelse. Det er derfor en fordel at undgå restskat.

Samtidig bliver regler for overskydende skat dårligere. For overskydende skat vil man få et procenttillæg i godtgørelse, der bliver beregnet til markedsrenten minus to procent.

»Vi kender ikke de endelige rentesatser endnu, men som hovedregel vil det bedst kunne betale sig hverken at have restskat eller overskydende skat. Den procentgodtgørelse, man får for en overskydende skat kan være lavere, end den rente man kan få ved at have penge stående i banken,« siger seniormanager hos Ernst & Young Andreas Michael.

Hvad der er mest fordelagtigt afhænger i sidste ende af den rente, man har aftalt med sit pengeinstitut sat over for årets procentgodtgørelse for overskydende skat,« siger Andreas Michael.

Hvis man har en restskat på op til 18.300 kroner, kan man vælge at lade dette beløb indregne i forskudsskatten for det følgende år mod at betale et tillæg på markedsrenten plus fire procent.

Samlet skulle de nye regler give et ekstra provenu til statskassen på 150 millioner kroner om året.