Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Ny skat gør frynsegoder populære

Tusinder af ansatte er parat til at gå både 1.000 kr. og 2.000 kr. ned i løn, når multimedieskatten indføres 1. januar.

Til gengæld får de tilbudt skattebegunstigede frynsegoder lige fra forsikringer, mobiltelefoner, PC-udstyr og store fladskærme, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.

Ifølge flere revisionshuse vil fleksible lønpakker med træk i bruttolønnen blive erhvervslivets store modtræk mod den skat, der fra årsskiftet betyder, at man som ansat beskattes af 3.000 kroner årligt, hvis man privat både bruger en firmabetalt telefon, en PC med tilbehør og en opkobling til internettet.

Ifølge skatteekspert og partner i Deloitte Niels Sonne er skattepakkerne på vej til at blive så populære, at statens forventede indtægter fra multimedieskatten vil blive alvorligt udhulet af, at Skat i den anden ende går glip af indtægter efter de mange frivillige lønnedgange.

»Der er i øjeblikket overordentlig stor interesse for sådanne modeller. Ikke mindst fordi man nu kan inddrage populært PC-udstyr i pakkerne. Og hvis en ansat vælger at gå flere tusinde kroner ned i løn om måneden til fordel for sådanne goder, er multimedieskatten på vej til at blive udhulet, allerede før den træder i kraft,« siger Niels Sonne.

 




Markedet lige nu