Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Nu må chefen give en skattefri middag

Arbejdsgiverne har fået en ny valgmulighed, når det gælder firmajulegaver til de ansatte.

Skatterådet har nemlig besluttet, at medarbejdere ikke længere skal beskattes, hvis de får et gavekort på op til 700 kroner til en middag på en restaurant. Det skriver Dagbladet Ringsted.

Praksis er, at kun fysiske gaver er skattefri, og det har derfor været muligt at give medarbejdere en madkurv. Men hidtil har middage på restauranter ikke været betragtet som en fysisk ting, og derfor skulle modtagerne svare skat af gavekort.

Det fandt indehaver Jane Strange fra Sørup Herregaard ved Ringsted urimeligt, så i samarbejde med brancheorganisationen Horesta rejste hun sagen over for Skatterådet, som altså nu har givet hende medhold.

- Det er glædeligt, de har sagt ja, for restaurationsbranchen er jo trængt, og det her var en principsag, siger Jane Strange til Dagbladet.

 




Markedet lige nu