Del : SMS
Berlingske Business

Lav rente begrænser skattehop

Villakvarter
Villakvarter i Vangede... Foto:

Rentefradraget falder til næste år, men på grund af den rekordlave rente vil langt de fleste danskere ikke mærke noget til ændringen. Problemerne kan opstå, når renten begynder at stige.

Artiklen fortsætter under annoncen

Værdien af rentefradraget falder til næste år, og det bliver dyrere for danskerne at have gæld. Men med den rekordlave rente vil dykket i værdien af rentefradraget fra 33,5 pct. til 32,5 pct. stort set ikke kunne mærkes for langt de fleste danskere.

Den lavere fradragsværdi får kun betydning for de store renteudgifter, og værdien er uændret, hvis renterne holder sig under 50.000 kr. om året for enlige og 100.000 kr. for ægtepar. Med den nuværende rente skal et ægtepar, der har et flekslån i huset på 2,5 mio. kr., betale 48.000 kr. om året i rente. De vil kunne have renteudgifter på yderligere 52.000 kr., før de bliver berørt af de nye regler. Og det er kun værdien af fradraget af renterne over de 100.000 kr., som bliver beskåret med et procentpoint i 2012.

Det fremhæver rådgivnings- og revisorgiganten PwC.»Med det nuværende lave renteniveau får nedsættelsen af skatteværdien på renter kun begrænset betydning. Kun hvis den enkelte familie har meget store renteudgifter, vil de kunne mærke det lavere fradrag. Effekten ved skattereformen slår derved ikke helt igennem. Ingen ved, hvad renteniveauet bliver næste år, men det forventes nok ikke at stige ret meget,« siger partner i PwC, Søren Bech.

»Samtidig skal den mindre skatteværdi af renterne ses i lyset af, at skatten på arbejde sættes ned. Effekten af det vil for de fleste klart kunne opveje, at værdien af rentefradraget nedtrappes over årene,« siger Søren Bech.

Nedsættelsen af rentefradraget er en del af skattereformen, der trådte i kraft sidste år. Helt præcist vil værdien af rentefradraget blive sat gradvist ned fra 33,5 pct. til 25,5 pct. frem mod år 2019. Det sker hvert år med et procentpoint. Reformen blev vedtaget med stemmer fra regeringen og Dansk Folkeparti, og reduktionen af fradraget skal indbringe 250 mio kr. om året.

Oprindeligt er rentefradraget helt konkret indført for at hjælpe danskerne, når de låner penge i primært bankerne og realkreditinstitutterne. Mere præcist indgår renterne i opgørelsen af ens kapitalindkomst. Renteudgifter er negativ kapitalindkomst, mens renteindtægter er positiv kapitalindkomst.

Har et ægtepar samlet flere renteudgifter end indtægter, har det en negativ kapitalindkomst og får skattefradraget. Omvendt, hvis der er overskud på kontoen med flere renteindtægter end udgifter, har man positiv kapitalindkomst, og den skal der betales skat af.

Økonomer har forbeholdHos både Danske Bank og hos BRF Kredit er man enige i beregningerne fra PwC, men cheføkonom hos BRF, Ulrikke Ekelund, og privatøkonom hos Danske Bank, Las Olsen, har ligeledes nogle forbehold.

»Det er vores vurdering, at som følge af boligprisfaldet og rentefaldet, er det begrænset, hvor stor betydning det lavere fradrag ender med at få for boligmarkedet. Dog skal man ikke undervurdere det signal, der ligger i, at man langsomt arbejder på at reducere rentefradraget,« siger Ulrikke Ekelund.

»Det sender en besked om, at fradraget over tid vil blive faset helt ud, og den slags tiltag skaber usikkerhed på boligmarkedet. Sagt med andre ord virker det ikke troværdigt, når politikerne siger, at de står vagt om boligskatterne, men ad bagveje faktisk øger beskatningen på boliger,« siger Ulrikke Ekelund og påpeger, at en anden ulempe ved det lavere fradrag er, at de danske familier med rentetilpasningslån bliver mere følsomme over for den stigning i renten, som alle regner med vil komme før eller siden.

Samme melding lyder fra Las Olsen.»Flekslånet bliver farligere. For et flekslån på en mio. kr. skal man i dag af med 6.650 kr. ekstra efter skat, for hver gang renten på lånet stiger med et procentpoint. Når rentefradraget er kommet helt ned på 25,5 pct., lyder den ekstra regning på 7.450 kr. om året efter,« siger Las Olsen.

Mere indvikletSelve rentefradraget er kun den ene side af ændringerne i beskatningen af kapitalindkomst. Der bliver ligeledes indført en lempelse af skatten, hvis man har netto renteindtægter eller mere præcist positivt kapitalindkomst. Skatten på den form for indtægt bliver langsomt barberet ned fra 47,5 pct. i år og til 42 pct. i 2014.

Herudover er der kommet en bundgrænse, så positiv kapitalindkomst på under 40.000 kr. om året for enlige og 80.000 kr. for par bliver beskattet med 37,3 pct. Tiltagene sker, for at skatten på renteindtægter bliver den samme som skat på aktieindkomst. Det kan i sig selv være godt nok, men problemet er, at reglerne bliver endnu mere indviklede, understreger Las Olsen og Søren Bech.

»Kapitalindkomst bliver fremover beskattet med fem forskellige satser, hvoraf den ene er på nul. Investorerne skal altid tage hensn til skatten, når de investerer, og det skal de i endnu højere grad i fremtiden,« siger Las Olsen. B

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere