Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Lån 47.000 af skattefar - gratis

Man kan bevilge sig selv et rentefrit lån på op til 47.000 kroner via tast-selv på Skat. Det kræver bare, at man betaler pengene tilbage i december.

Bankerne skærper tonen over for kunderne, og forskellen mellem indlån og udlån stiger - det vil sige, at det bliver dyrere at være kunde i banken.

Men magasinet Penge&Privatøkonomi har fundet en gratis genvej til et rentefrit lån, og långiveren stiller hverken krav om sikkerhed, kaution eller kopi af lønsedlen. Udbetalingen af lånet sker løbende sammen med lønnen, og man skal bare selv huske at betale pengene tilage inden udgangen af december, så er fidusen helt gratis, skriver bladet.

Tricket går ud på at ændre din forskudsopgørelse for 2009. Undet tast-selv på www.skat.dk kan du oplyse, at du har tænkt dig at indbetale 46.000 kroner på en ratepension og 46.000 kroner på en kapitalpension. Det udløser en mindre skattebetaling på i alt 47.000 kroner, som du så får ind på lønkontoen fordelt over resten af årets måneder. For et ægtepar er det altså muligt på denne måde at låne 94.000 kroner af statskassen, skriver Penge&Privatøkonomi.

For at fidusen skal være gratis, kræver det dog, at du i december husker at opgøre restskatten og indbetale beløbet inden nytår. Ellers udløser det daglige rentetilskrivninger.

 




Markedet lige nu