Firmabiler, varebiler på gule plader, der anvendes privat, og fri telefon skal beskattes hårdere, foreslår Skattekommissionen.
3. februar 2009, 06:30 – opdateret 2. november 2010, 13:32
Skattekommissionen lægger op til en sand klapjagt på snart sagt alle former for frynsegoder, herunder også firmabiler, sundhedsforsikringer, aktieordninger, medarbejderobligationer, fri telefon, arbejdsgiverbetalt computer og bredbånd. De vil også lægge et øvre loft over indskud på pensioner på 250.000 kroner og stramme skatteskruen for alle, der bruger varebiler på gule plader til privat kørsel.
I dag er skatten på firmabiler skruet sammen på en måde, der er uheldig for miljøet. En lønmodtager med en firmabil til 300.000 kroner får lagt 25 procent af bilens pris oven i sin indkomst. Det svarer til 75.000 kroner og udløser en skat på 47.250 kroner, hvis man betaler topskat. Men i og med, at dette beløb er fast, har bilejerne et incitament til at køre mest muligt for derved at få mest muligt ud af den faste årlige betaling.
Det er uhensigtsmæssigt ud fra et miljøhensyn og derfor anbefaler Skattekommissionen, at der indføres et miljøtillæg på firmabiler, som skal stige med bilens forbrug af brændstof. Også varebiler, der anvendes privat, skal beskattes hårdere. I dag betales der en vægtafgift på varebiler, mens personbiler betaler en ejerafgift, der tager udgangspunkt i bilens forbrug af brændstof.
Det skal der laves om på, sådan at varebiler beskattes på samme måde som personbiler, og det vil i snit koste 3.000 kroner mere i årlig udgift på varebil. Også ældre varebiler på gule plader, der er er anskaffes før 3. juni 1998, er Skattekommissionen ude efter.
Lavere registreringsafgift
Dem er der 115.00 af og de bruges især privat, da virksomhederne foretrækker nyere og driftssikre biler. De skal rammes af samme tillæg på 5.040 kroner årligt, som private med nyere biler på gule plader betaler om året.
For almindelige personbiler lægger Skattekommissionen op til, at vægt- og ejerafgifterne forhøjes med 1,8 procent årligt, og at de ikke er låst fast på samme niveau som i dag, sådan som det er aftalt med skattestoppet.
En del af de ekstra penge, der kommer ind på dette område, vil Skattekommissionen bruge på at sænke registreringsafgiften, og det er bilisternes brancheorganisation positivt indstillet overfor:
»Vi har verdens højeste registreringsafgift, så det er positivt at sænke den. På den anden side hæver man andre afgifter, og hvis det ender med en øget, samlet beskatning af bilejerne, mener jeg, det er en forkert vej at gå,« siger FDMs administrerende direktør, Thomas Møller Thomsen.
Ud over at pille ved bilafgifterne, vil Skattekommissionen afskaffe skattefordelene ved de fleste andre frynsegoder, som i dag er helt eller delvist fritaget for beskatning.
Eksempelvis foreslås at indføre en såkaldt »multimediebeskatning« på arbejdsgiverbetalt bredbånd, fri telefon, hjemmecomputer med videre. Kommissionen vurderer, at der kan hentes 1,6 milliarder kroner på den konto.
Men så medregner den ikke de negative konsekvenser:
»Det foreslås, at danskere med hjemmearbejdspladser og fri telefon skal beskattes af 5.000 kroner om året. Men det kan sagtens have en negativ betydning for danskernes fleksibilitet og lyst til at stå til rådighed, når det brænder på i en virksomhed. For der vil helt sikker være nogle, som vælger det fra, siger skatteekspert og statsautoriseret revisor i PricewaterhouseCoopers, Bo Sponholtz.
