9. august 2010, 09:23 – opdateret 2. november 2010, 15:14

Sig det er en 'hædersgave', så kan du samle skattefrie penge ind til at betale andres bøder, skriver Information.

Det er det billede, der tegner sig i flere sager om fortolkningen af reglerne om skattefritagelse for indsamlede gaver, som Information har set på sammen med docent i skatteret ved Københavns Universitet Jacob Graff Nielsen.

Problematikken er aktuel med injuriesagen mellem den injuriedømte koldkrigsforsker Bent Jensen og journalist Jørgen Dragsdahl, skriver Information.

Jacob Graff Nielsen er skeptisk over for den måde, loven fortolkes på. Han peger blandt andet på Skatterådets afgørelse i en sag fra 2006, hvor en mand blev dømt til at betale 800.000 kroner i erstatning, fordi han havde solgt en grund, der viste sig at være forurenet. Sagen fik efterfølgende stor politisk bevågenhed og udløste en indsamling til fordel for den dømte, som følte sig urimeligt ramt af ændringer i grænseværdierne i jordforureningsloven. Skat vurderede, at mandens indtægt fra indsamlingen var skattepligtig, men Skatterådet, som blandt andet tager stilling til bindende svar i sager af principiel karakter, var af en anden opfattelse og gav den dømte skattefritagelse med henvisning til Ligningslovens § 7 stk. 1.

Rådets meget tørre og kontante begrundelse undrer Jacob Graff Nielsen.

»Der indrømmes skattefrihed på grund af konkrete omstændigheder, slut punktum. Det skinner lidt i øjnene. Ingen nærmere argumentation, man går bare imod Skats indstilling. Det viser, at der er en ret stor villighed til at fortolke bestemmelsen udvidende,« siger Jacob Graff Nielsen.

Lars Høgh og Jason Watt vandt

Reglerne siger, at man kan fritages for skat af en gave, »forudsat at gaven alene har karakter af en anerkendelse af modtagerens fortjenester«, som det hedder i loven. Men reglerne fortolkes tilsyneladende meget bredt.

Jacob Graff Nielsen nævner sagen om fodboldmålmanden Lars Høghs testimonialkamp i 2000 som et eksempel, hvor skattefritagelsen giver bedre mening, fordi indtægterne fra opvisningskampen var en hæder for målmandens loyalitet over for klubben OB, som han spillede for gennem hele sin karriere.

Dengang lagde Skatteministeriet sag an mod målmanden med den begrundelse, at tilskuerne havde fået en modydelse i form af en fodboldkamp for pengene, som derfor ikke kunne anses som en gave. Lars Høgh vandt sagen i Østre Landsret.

Racerkøreren Jason Watt opnåede ligeledes skattefritagelse for en indsamling, der blev sat i gang, efter racerkøreren i 1999 blev lam fra livet og ned efter en motorcykelulykke, men han opnåede fritagelsen uden at skulle i retten. Advokater med tilknytning til bilsporten bad på forhånd Skatterådet om et såkaldt bindende svar, som tilkendte Jason Watt skattefritagelse med henvisning til, at han var blevet invalid og i øvrigt ikke var formuende.

Ifølge Peter la Cour, der står bag indsamlingen til fordel for Bent Jensens appelsag mod Jørgen Dragsdahl, opnåede den nu afdøde modstandsmand Jørgen Røjel uden større sværdslag skattefrihed, da blandt andre Peter la Cour i 2001 samlede ind til ham. Indsamlingen havde til formål at betale for Røjels injuriedom, som han fik, da han uretmæssigt anklagede Enhedslistens retsordfører Frank Aaen for at have været spion for Sovjetunionen.

»Der blev lavet et responsum (til skattemyndighederne, red.) fra Røjels advokat, hvoraf det fremgik, at Røjel var skattefri. Dét var det,« siger Peter la Cour, som af samme grund regner med, at også Bent Jensen vil blive skattefritaget for indtægten i forbindelse med sin indsamling.

Initiativtageren til Jørgen Røjel-indsamlingen var nuværende indenrigsminister Bertel Haarder, som kaldte den for 'Røjels æresbøde'.