Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Gaver kort før død

Min far havde kort før han døde lovet et barnebarn (min datter)  50.000 kr ved hans død.

Hun fik pengene og min far døde kort efter.  Min brors kone mener det er ulovligt. Jeg mener det må være lovligt, da gaven er under det beløb man kan forære bort uden arveafgift. Hvem har ret?

K.S.K.

? Den, der ved, at døden er nær, kan lettere give gaver end den, der ikke ved hvor længe vedkommende vil leve. Derfor gælder visse regler om, at dødsgaver go gaver givet på dødslejet ikke altid er gyldige. Sædvanlige gaver kan dog altid gives.

Ved sædvanlige gaver tænkes navnlig på fødselsdagsgaver, bryllupsgaver, konfirmationsgaver og andre gaver, som gives i anledning af en bestemt begivenhed. Også gaver, der ydes uden nogen bestemt ydre anledning, kan være omfattet af bestemmelsen. Det forhold, at en gave er omfattet af reglen om afgiftsfritagelse i boafgiftsloven (p.t. 58.700 kr) medfører ikke i sig selv, at gaven kan anses for en sædvanlig gave, og at der ikke stilles krav om iagttagelse af testamentsreglerne.

Du nævner ikke de nærmere omstændigheder, men hvis f.eks. de øvrige børnebørn har fået en tilsvarende gave, f.eks. ved en bestemt alder eller begivenhed (konfirmation eller lignende), så kan det tale for at gaven er sædvanlig go ikke omfattet af reglerne.

Som du beskriver det kan der foreligger en dødsgave, dvs et gaveløfte, som først skal opfyldes efter giverens død. Dødsgaver minder på mange punkter om testamentariske dispositioner, og arveloven bestemmer da også, at lovens regler om testamenter finder tilsvarende anvendelse på dødsgaver. Det betyder, at gaveløftet vil kunne erklæres ugyldigt, hvis formkravene til testamenter ikke er opfyldt. Det er de næsten aldrig – og vist heller ikke i dit eksempel.
Jag kan ikke afgøre spørgsmålet. Jeg vil dog anbefale dig at få talt tingene igennem med din familie, så I kan finde en løsning, som tilfredsstiller alle. Ellers kan det gå gruelig galt med den fremtidige familiehygge og det er en høj pris. Når boet efter din fars skal deles, er der rigtig mange muligheder for at tilrettelægge det på en måde, så alle bliver tilgodeset.

Med venlig hilsen Allan Ohms, advokat(H), mediator

www.ForumAdvokater.dk

 




Markedet lige nu