17. august 2009, 07:08 – opdateret 2. november 2010, 14:22

Umiddelbart ligner regeringens kommende multimedieskat et frontalt angreb på elektronisk fryns til medarbejdere i landets virksomheder. De bliver fra årsskiftet sat i skat af yderligere 3.000 kroner, hvis de tager en computer eller en mobiltelefon med hjem. Og selvfølgelig hvis arbejdsgiveren betaler for computer, bredbånd eller telefon i hjemmet.

Den eneste løsning for medarbejderen for at undgå skatten er at lade bærbar og telefon ligge på arbejdspladsen efter fyraften. Og så er det i øvrigt op til arbejdspladsen at holde øje med, at medarbejderen ikke snyder.

Men skatten kan udløse flere goder til medarbejderne - enten hvis de får overtalt arbejdsgiveren til at bevilge flere frynsegoder, når der alligevel skal betales én skattesats af dem alle, eller hvis de indgår en aftale om en såkaldt bruttolønsordning.

Det er en aftale om, at medarbejderen via en reduktion i lønnen før skat betaler udgiften til for eksempel en bærbar computer, som arbejdsgiveren stiller til rådighed.

Selv om en bruttolønsordning udløser multimedieskatten, så er der stadig en solid besparelse at hente for medarbejderne i forhold til den fulde pris for godet, viser beregninger fra virksomheden Flexbenefit, der opretter og administrerer bruttolønsordninger for virksomheder - blandt andre TimeGruppen i Tåstrup ved København, som beskæftiger cirka 150 ansatte inden for rådgivning om alt fra skat til forsikring samt kursusvirksomhed.

Stort set alle ansatte bliver ramt af den kommende multimedieskat. Men en del af dem var i forvejen omfattet af en bruttolønsordning, som nu bliver udvidet til at omfatte alle medarbejdere, der vælger det.

"Hvis vi ikke gør noget, så ville medarbejderne komme og påpege, at de har mindre udbetalt, og det har givet et pres for at få det hele med i en pakke, når de alligevel skal betale skat af det," siger direktør i TimeGruppen Jens Sørensen.

Zig-zag kurs

Sammensætningen af de enkelte pakker bliver en del af de næste lønsamtaler, og der laves individuelle pakker afhængigt af den ansattes ønsker og behov for arbejdsredskaber.

"Hvis en medarbejder kun har lidt brug for at tale i telefon, så er det ikke sikkert, at vi betaler fri telefoni," siger Jens Sørensen.

Han undrer sig i øvrigt meget over indførelsen af skatten.

"Jeg forstår ikke politikernes zig-zag kurs. Tidligere ville de have danskerne langt frem på IT-området og accepterede, hvis folk brugte redskaberne privat ind i mellem. Nu vil man beskatte alt, hvad medarbejderne har i lommerne," siger han.

Vælg mellem flere goder

TimeGruppens ordning omfatter to årlige vinduer, hvor medarbejderne kan vælge blandt de frynsegoder, der kommer ind under bruttolønsordningen - blandt andet computer, bredbånd, telefon, aviser m.m.

Men TimeGruppen er blandt de mindretal af danske virksomheder, der har reageret eller blot overvejet reaktionen på den kommende multimedieskat. Partner og leder af personskatteafdelingen i revisionskoncernen PricewaterhouseCoopers Claus Høegh-Jensen vurderer, at kun en tredjedel af de danske virksomheder har reageret eller taget stilling til at håndtere multimedieskatten.

"Jeg tror, at der kommer mange reaktioner, når der står en ekstra linje på januars lønseddel, hvor der står, multimedieskat. Nogle virksomheder har allerede set en muligheder for at gøre noget for deres medarbejdere, men de fleste sover lidt og har endnu ikke reageret på det," siger han.

Og det er ved at være høje tid, mener Claus Høegh-Jensen. Oprettelsen af en bruttolønsordning samt bestilling og indkøb af for eksempel bredbånd og computere til medarbejderne har en vis leveringstid.

"Om en til to måneder er det ved at være for sent til at få det hele på plads til 1. januar," vurderer han.

Se stort billede