12. marts 2008, 07:00 – opdateret 1. november 2010, 23:25

Regeringen overvejer at skære i rentefradragsretten, som boligejere i dag nyder godt af. Kilder i Venstre, De Konservative og Socialdemokraterne vurderer, at det bliver svært at lave en gennemgribende skattereform, der sænker skatten på arbejde markant, uden at røre ved rentefradraget.

I dag betyder rentefradraget, at boligejere, der betaler 100.000 kr. om året i renter af deres lån, reelt får de ca. 33.000 kr. betalt af samfundet. Siden den upopulære Pinsepakke, der fra 1999 ændrede værdien af rentefradraget, har det været et politisk tabu at røre ved boligbeskatningen.

Da regeringen for nylig nedsatte Skattekommissionen, der i løbet af det kommende år skal komme med bud på en skattereform, blev ejendomsværdiskatten derfor helt fredet. Derimod har regeringen bevidst undladt at frede selve rentefradraget. Det betyder, at det kan komme på tale at sænke skatten på en måde, så selve værdien af rentefradraget bliver mindre end de ca. 33 procent, der gælder i dag, bekræfter en regeringskilde overfor B.T.

Hos Socialdemokraterne overvejer man at støtte en mere dramatisk model, der over en længere årrække aftrapper rentefradraget. Det ville i givet faldt sikre staten en gevinst på over 20 milliarder kroner, som kunne bruges til en markant sænkning af skat på arbejdsindkomst.

Hverken i regeringen eller de enkelte partier har man lagt sig fast på, hvordan en kommende skattereform skal se ud. I ministerkredsen er der heller ikke enighed om, at rentefradraget overhovedet skal i spil i en reform, skriver B.T. Foreløbig afventer regeringen Skattekommissionen, der med den tidligere socialdemokratiske minister Carsten Koch i spidsen skal levere et svar på, hvordan politikerne kan sænke skatten på arbejde mærkbart.

Både i regeringpartierne og oppositionen er man opmærksomme på, at eventuelle ændringer ikke skal komme som en tyv om natten. Ingen politiker fra de partier, der skal bære en reform igennem, brænder efter at lægge stemmer til en reform, som skaber voldsom uro på boligmarkedet eller tvinger folk fra hus og hjem.

Men flere politikere fremhæver, at der ikke er milliarder af kroner at hente ved eksempelvis at øge de grønne afgifter. Det er desuden kompliceret at beskatte forbrug af el, vand og varme meget hårdere, uden at det rammer mennesker med lave indkomster uforholdsmæssigt hårdt.

Mens boligejerne ikke kan vide sig sikre på, hvordan de politiske overvejelser om rentefradraget ender, er det dog utænkeligt, at regeringen - uanset Skattekommissionens forslag - vil støtte en model, der indebærer beskatning af gevinster ved salg af boliger.

Regeringen stiler efter at lave en politisk aftale om en skattereform i foråret 2009.

Kilde: B.T.