Del : SMS
Berlingske Business

Fortsat lav ulighed trods skattelettelser i toppen

02BUSMads-Lundby-Hansen.jpg
»Den høje lighed i Danmark skyldes små indkomstforskelle på arbejdsmarkedet, høje overførselsindkomster til dem der ikke er i job, og et højt skattetryk med progression,« siger cheføkonom Mads Lundby Hansen fra tænketanken Cepos.

Et af de mest benyttede argumenter imod at sætte topskatten ned herhjemme er, at det øger uligheden. Men det er kun ganske lidt, at de økonomiske forskelle vil vokse i Danmark, hvis topskatten sænkes fra 15 til ti procent, og vi vil stadig have mindre ulighed end Norge, Sverige og Finland.

Artiklen fortsætter under annoncen

De økonomiske forskelle i Danmark mellem rige og knap så rige vil kun stige ganske lidt, hvis topskatten sættes ned med fem procentpoint, sådan som regeringen planlægger.

Det er i det nye regeringsgrundlag, at regeringen selv skriver, at den til næste forår »vil indkalde til forhandlinger med henblik på at sænke skatten på arbejdsindkomster, så flere vil arbejde mere, og danske virksomheder får nemmere ved at rekruttere og fastholde vellønnede medarbejdere.«

SKAT, Sluseholmen København

Økonomisk ulighed måles normalt med den såkaldte Gini-koefficient. Den viser, hvor stor en del af de samlede indkomster, der skal omfordeles, for at alle har præcis samme indkomst. Jo lavere tallet er, jo større er den økonomiske lighed.

Danmark har for tiden den mest lige indkomstfordeling i hele OECD, efterfulgt af Slovenien, Slovakiet og Norge.

»Den høje lighed i Danmark skyldes små indkomstforskelle på arbejdsmarkedet, høje overførselsindkomster til dem der ikke er i job, og et højt skattetryk med progression,« siger cheføkonom Mads Lundby Hansen fra tænketanken Cepos.

Fra første til tredjeplads

Han tilføjer, at det dyk i marginalskatten på fem procentpoint, som regeringen planlægger, kun vil øge Gini-koefficienten med 0,3 procentpoint. Det vil betyde, at Danmark ikke længere er det land inden for OECD, der har den mindste ulighed. I stedet kommer Danmark ned på en tredjeplads, efter Slovenien og Slovakiet, der så vil have større lighed end herhjemme.

Havarikommision

»Men Danmark vil fortsat have mindre ulighed end Norge og Sverige,« siger Mads Lundby Hansen.

Selv hvis topskatten blev helt afskaffet herhjemme, vil Danmark være et land med små indkomstforskelle og høj grad af lighed. Danmark vil så få den sjettelaveste ulighed i OECD. Gini-koefficienten vil stige med 0,9 procentpoint fra 24,9 til 25,8, hvis topskatten blev helt afskaffet.

En lavere topskat vil ifølge de fleste beregninger øge beskæftigelsen, fordi det bliver mere attraktivt at arbejde flere timer. Større beskæftigelse giver større velstand.

Lav vækst forude

Mads Lundby Hansen peger også på, at Danmark sandsynligvis vil få en lavere økonomisk vækst end de lande, vi normalt sammenligner os med. Det viser beregninger fra OECD. Men en lavere topskat kan bidrage til at øge væksten. OECD har godt nok for nylig konkluderet, at større ulighed skader væksten, fordi færre så får adgang til gode uddannelser. Men den problemstilling er ikke relevant i Danmark, har Økonomi- og Indenrigsministeriet konkluderet i et svar til Folketinget. Herhjemme er der således fri og lige adgang til uddannelse, børnepasning og sundhed. Den forøgelse af uligheden, der kan komme som følge af en lavere topskat, vil derfor ikke fjerne de positive væksteffekter, blev det konkluderet.

Maaaaads

»Lettelser i topskatten mindsker ikke væksten – tværtimod. Lettelser i topskatten bidrager både til at øge den strukturelle beskæftigelse og til at øge produktiviteten, og begge disse effekter trækker i retning af at øge det strukturelle BNP-niveau,« hedder det i svaret til Folketinget fra Økonomi- og Indenrigsministeriet.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere