Der vanker danskerne større miljøregninger, end dem regeringen har foreslået i sin nye skattepakke.
25. februar 2009, 12:59 – opdateret 2. november 2010, 13:38
Regeringens stort anlagte skattereform lægger op til, at der årligt skal hentes otte-ni milliarder kroner fra grønne skatter og afgifter til at betale for lavere indkomstskatter. Det skriver Kristeligt Dagblad.
Skatteyderne kan imidlertid roligt forberede sig på, at der venter flere grønne regninger de kommende 10 år. I hvert fald hvis Danmark skal opfylde sine forpligtelser på klimaområdet over for EU.
Det mener tidligere vismand og ekspert i grøn økonomi, lektor Jørgen Birk Mortensen fra Københavns Universitet.
Han påpeger, at en del forurenende udledninger hører under EU's kvotesystem, mens andet ligger udenfor.
Afgifter på energi og brændsel hører under kvotesystemet, men ikke transport og landbrug. Herunder findes det meget omtalte forslag om en afgift på metan, det vil sige køers prutter, som regeringen ikke har taget op.
"Vi har den sværeste udfordring på de ikke-kvotebelagte udledninger. Hvis vi skal nå vores forpligtelser i forhold til EU inden 2020, bliver det meget dyrt. Derfor kommer regeringen antagelig til at stramme mere senere," siger Jørgen Birk Mortensen til avisen.
Stramningerne kan komme enten i form af yderligere grønne afgifter eller ved lovregulering, forudser han.
Ved sin præsentation af skattereformen lagde regeringstoppen stor vægt på, at skattestoppet skal fortsættes, efter reformen er vedtaget. Hidtil har regeringen dog fortolket skattestoppet sådan, at miljøafgifter kan sættes op, så længe andre skatter sættes tilsvarende ned. Den fortolkning fastholder statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) over for Ritzau.
