Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

"Fed" fidus gav kørselsfradrag på millioner

Svensk fupmager bildte Skat ind, at han havde daglig kørsel på 100.000 km.

40 Kommentarer

Der er tilsyneladende ikke grænser for størrelsen af de fupnumre, der med mellemrum dukker op. Nu har en svensker med job på Sjælland bildt skat ind, at han dagligt pendler 100.000 km. frem og tilbage til sit arbejde med et solidt kørselsfradrag til følge, skriver epn.dk.

Det gør ham nærmere betegnet berettiget til et årligt kørselsfradrag i sin danske skat på op imod 20 mio. kr., og da sådan et fradrag kan videreføres til næste skatteår, hvis det ikke bliver brugt, kunne manden stort set have været skattefri resten af sine dage.

Altså hvis han ikke var blevet afsløret af centerchef for SkatØresund, Ernst Larsen, og hans ansatte, som fører kontrol med de 33.000 svenskere og danskere, der hver dag pendler frem og tilbage over Øresund.

"For et par år siden blev det muligt for skatteborgere selv at taste deres befordringsfradrag ind via nettet, og derfor fandt vi tiden inde til at kontrollere, om de nu også tastede rigtigt," siger Ernst Larsen.

Enheden har finkæmmet 273 selvangivelser, hvis ejermænd sammenlagt havde fratrukket befordringsfradrag for 63 mio. danske kr. Og hans konklusion er, at der er trukket op imod 40 mio. kr. for meget fra i skat.

Pendleren, der angiveligt kører 100.000 km om dagen, kan nu se frem til en retssag.

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten
Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren, dog skal alle felter udfyldes.

Kommentarer

Astronaut

Hvis nu man får et job som astronaut, så kunne man vel godt nå op i det omfang.

En tur til Mars er 53.000.000 km, og så er der jo returbilletten.

Prøv med et filter

En lille finte til alle Sherlock Holmes typerne hos Skat - prøv at lægge et filter ind i systemet så alle der indtaster eksempelvis 200km eller mere daglig pendling udtages til manuel kontrol.

Man kunne også overveje filtre af samme type i forhold til andre selvangivne data.

Blot en idé.... men måske er den for revolutionerende.

tjae...

Fejl, dumhed eller beregnet?
Vi vil aldrig finde ud af det.
Hvis ikke det blev opdaget, hvad skulle hindre ham i at 'forsvinde' med 20 mill. i kufferten? (den beregnede)
Fejl.. ville han ikke undre sig over sit kørselsfradrag? Der står tydeligt at man selv har ansvaret for sin selvangivelse, så fejlen er på hans side - fra det øjeblik han trykkede 'Godkend' Er han ikke god nok til selv at udfylde sin selvangivelse, bør han få en anden til det.
Ansvaret er hans egen.

Dumhed kunne det naturligvis også være.
Hvem bruger . og ikke , og hvem benytter i det hele taget ,00 hvis det er heltal?
Jeg vil ikke kande hans situation for 'fejl' det er sq for langt ude.
Beregnende tror jeg nu mere på.. hvis først pengene ruller ind på kontoen, og skat derefter sender op til flere breve før de tager affære, vil spindelvæv komme frem i hjørnerne på hans bolig. Eller tidligere bolig.
Naturligvis er der stadig muligheden for at han ikke fatter en brik af Skat's system. Men så ville jeg nok få en til at gøre det for mig, så jeg ikke får et skattesmæk.

Bare lige mit synspunkt.

tilføjelse

For at folk ikke misforstår linien, vil jeg omformulere det:
Citat
Hvem bruger . og ikke , og hvem benytter i det hele taget ,00 hvis det er heltal?
Citat slut

Omformuleret:
Hvem bruger punktum og ikke komma, og hvem benytter i det hele taget ,00 hvis det er heltal?

Benzin

Føj da for en benzin regning.

Masser af fusk! Åben øjnene, for det er jer der betaler!

Ser f.eks. masser af biler, som holder med svenske nummerplader rundt om i København.

Og det er nok ikke helt lovligt, når man ser at de holder på samme sted HVER DAG.

Og så længe der er nogle bedrager, så er det ud af fælleskassen.

Så næste gang i klager over dårlige børnehaver, elendige sygehuse og ventetid i det offentlige, så kan i takke jeres nabo som fusker!

HmHm

er du dum, kunne det tænkes at fælk kører i deres bil til job

du er da i den grad snæver synet

Selvfølgelig

Hvorfor i alverden ikke?

Hvis man bor i Sverige, har man bil på svenske plader.
Du kan faktisk IKKE få en dansk indregistreret bil, hvis du har folkeregistereadresse i et andet land.

Folk har selvfølgelig ret til at køre frem og tilbage over broen - eller tage den med færgen - og parkere samme sted hver dag, hvis de vil.

Jeg tror, jeg kender gutten.

Han havde skrevet 100.000 meter,altså 100 kilometer.
Sværere var det ikke,
Men det er altså skattevæsenet!!!

100.000

Ja, han skrev måske 100.000 men mente 100,00... Men der er en H....... stor forskel på de tal der dukker op i ens skattemappe bagefter, så....




Markedet lige nu