Ofrene for den kuldsejlede digitale tinglysning kommer til at vente længe på en afklaring af en evt. erstatning for deres tab.
22. april 2010, 05:00 – opdateret 2. november 2010, 15:03
Socialdemokraternes forsøg på at fremskynde en hurtig erstatning til ofrene for den kuldsejlede digitale tinglysning slog fejl. Ofrene kan nu se frem til at vente i måneder på at få en evt. erstatning. Dansk Folkeparti står skulder ved skulder med regeringen og afviste dermed under en hastedebat i går opositionens forslag til en udtalelse, der pålagde regeringen at finde en hurtig måde at kompensere de danskere, der har haft store udgifter på grund af den meget langstrakte indkøring af digital tinglysning.
»Dansk Folkeparti bakkede ud og vil ikke leve op til sine løfter om at hjælpe de danskere, der er kommet i klemme i tinglysningsskandalen,« siger Socialdemokraternes ordfører på sagen Benny Engelbrecht.
Dansk Folkeparti støtter en udtalelse fra justitsminister Lars Barfoed (K), der afventer først en undersøgelse fra Rigsrevisionen og derefter en vurdering fra Kammer-advokaten af ansvaret for tinglysningen. Først derefter vil regeringen og dens støtteparti tage stilling til, om der skal udbetales kompensation.
»Jeg synes ikke, at vi løber fra noget, men hvis vi bare giver kompensation, så åbner vi en ladeport for, at folk kan få kompensation, hvis noget er forsinket på grund af sygdom, eller hvad ved jeg,« siger Dansk Folkepartis ordfører på sagen, Pia Adelsteen.
Hun understreger, at hun ikke siger nej til at kompensere danskere, der har tabt penge på den digitale tinglysning.
»Men vi bliver nødt til at høre, hvad Rigsrevisionen og Kammeradvokaten siger først,« siger hun.
Konklusion i juni
Rigsrevisionen undersøger, hvem der har ansvaret for ophobningen af sager, den lange sagsbehandling ved tinglysningsretten i Hobro og dermed de store renteudgifter for de danskere, der har købt bolig i løbet af det seneste halve år.
Men konklusionen forventes først i løbet af juni, og derefter skal Kammeradvokaten i gang. Derfor forsøgte opposition at tvinge regeringen til at udbetale erstatning baseret på de tinglysningsafgifter, som danskerne har betalt – ofte uden at få noget for pengene.
Sådan kan man kompensere
Dansk Byggeri har regnet sig frem til, at danskerne har mistet godt en milliard kroner i renteudgifter på grund af tinglysningssagen. Og organisationens erhvervspolitiske chef Torben Liborius har også et forslag til, hvordan en kompensation kan regnes ud:
En reduktion af afgiften svarende til tre procent per dags forsinkelse ud over ti dage. Dermed vil afgiften bortfalde ved lige over en måneds forsinkelse.
»Med denne løsning vil det være administrativt meget enkelt, da Tinglysningsretten ligger inden med alle nødvendige oplysninger, og den enkelte tinglysningskunde også meget let kan konstatere, at den rigtige kompensation modtages. Det vil kunne sammenlignes med dagbøder, som jo er et velkendt instrument, når staten selv udmåler bødestraf over for borgere og virksomheder,« anfører Toben Liborius.
Han sammenligner sagen med det såkaldte Ambi-bidrag, der i 1992 blev indført i strid med EU-reglerne og efterfølgende tilbagebetalt.
»Der er altså et tidligere eksempel på, at staten har tilbagebetalt en opkrævet afgift. I tilfældet med tinglysning er der ikke tale om ulovlig opkrævning, og nok næppe heller egentligt juridisk ansvar, men det er jo kammeradvokatens opgave at vurdere, men der er et klart behov for, at der anerkendes et politisk ansvar,« mener Torben Liborius.






























































