14. december 2009, 13:44 – opdateret 2. november 2010, 23:09

? Er der regler for, hvilke gaver man kan give til jul?

Efter hvad jeg har hørt er grænsen 500 kroner pr. år i familien. Der er så noget med, at der kan gives op til 50.000 kroner til børn, uden at der skal betales skat.

Hvordan hænger det sammen?

Med venlig hilsen C.

! Ja, juletid er også gavetid. Skattemæssigt er udgangspunkt for gaver, at der skal betales skat af dem. Indkomstskat.

Når vi ikke altid tænker på det, skyldes det naturligvis, at når vi forærer hinanden gaver til jul, fødselsdag, bryllup med videre, så sker der i praksis ingen beskatning af sådanne "lejlighedsgaver". Det er, fordi der på en lang række punkter er undtagelsesregler fra hovedreglen.

Men der er en grænse for størrelsen af de gaver, der kan gives uden videre - især mellem gode venner og fjernere slægtninge - og det er usikkert, hvor stor gaven kan være, før værdien af den beskattes.

Det er skattefrit at forære din gode ven tre flasker rødvin til en værdi af 500 kroner på hans eller hendes fødselsdag. Men får vennen i stedet tre flasker med særligt ædel druesaft til en samlet værdi af måske 5.000 kroner, bliver det pludselig til en indkomstskattepligtig fødselsdagsgave.

Gaver til familien

Det er rigtigt, at der for større gaver til slægtninge gælder en skattefri bundgrænse, og du kan på visse betingelser slippe for at betale gaveafgift.

Du kan hvert år afgiftsfrit forære dine nærmeste et beløb, der pristalsreguleres. Det udgør 58.700 kroner i både 2009 og 2010. Den målgruppe, du kan forære til på denne gunstige måde omfatter otte grupper:

1. Dine børn.   
2. Dine børnebørn.
3. Dine olde- og tipoldebørn.
4. Enker og enkemænd efter dine børn (efterlevende svigerdatter/svigersøn)
5. Dine plejebørn efter visse regler.
6. Dine forældre.
7. Dine bedsteforældre.
8. Samboende efter visse regler.

Læg mærke til, at dine søskende ikke er med på listen. Hvis du forærer din bror 50.000 kroner, så skal han betale indkomstskat. Det virker besynderligt. Endnu mere kunstigt bliver det, når man tænker på, at du kan give for eksempel din mor 50.000 kroner, og hvis hun så forærer det samme beløb til din bror, så er der hverken afgift eller skat.

Gaver kan gives til hvert af dine børn, børnebørn og så videre. Er du gift med barnets anden forælder, kan I hver for sig give hvert barn eller barnebarn eller oldebarn en årlig afgiftsfri pengegave på 58.700 kr. eller i alt 117.400 kroner.

Desuden kan I hver for sig forære jeres levende børns ægtefæller - det vil sige jeres svigerbørn (men ikke jeres børnebørns ægtefæller) - en afgiftsfri pengegave på op til 20.500 kr. om året, og dermed kan I til sammen forære jeres barn og dets ægtefælle 158.400 kroner uden afgift eller skat.

Gælder også samboende

For samboende er det bopælskriteriet, der tæller. En person, som har haft fælles bopæl med dig i de seneste to år, for eksempel en samlever eller en søster. Det er altså ikke et krav, at der har været tale om et ægteskabslignende samliv. Bokriteriet er det afgørende, og den slægtsmæssige relation har heller ingen betydning.

For plejebørn gælder reglen dog kun, hvis de har haft ophold hos dig i en sammenhængende periode på mindst 5 år, når opholdet er begyndt, inden plejebarnet fyldte 15 år, og højst en af plejebarnets forældre har haft bopæl hos dig som gavegiver sammen med plejebarnet.

Med venlig hilsen Allan Ohms, advokat (H) og mediator, www.ForumAdvokater.dk

Læs mere om gaver og afgift på Forumadvokater.dk