Kan det betale sig at betale gaveafgiften for sit barn, og er der overhovedet en fidus ved det?
15. januar 2010, 13:57 – opdateret 2. november 2010, 23:09
Kan det lade sig gøre, at jeg betale gaveafgiften ved en gave til min søn, og er det rigtigt, at der ikke skal betales ekstra gaveafgift af det. Så vidt jeg kan se, er det en fordel?
Mvh
A.B.C.
? Det er helt rigtigt. Gaveafgiften beregnes af gavebeløbet med fradrag af bundgrænsebeløbet. Der er dog her en finesse, som består i, at det er muligt at lade gavegiver betale gaveafgiften. Hvis en far i 2010 forærer sin søn 1.058.700 kroner, skal sønnen betale 15% af en million kroner, dvs. 150.000 kr. Hvis det som et led i gaven er bestemt, at faderen betaler afgiften, har faderen ikke givet en gave på yderligere 150.000 kr (hvilket jo alt andet lige ville udløse en ny afgift på 15% eller 22.500 kr).
Det kan, især ved større gavebeløb, betale sig at lege lidt med muligehderne.
Med venlig hilsen Allan Ohms, advokat(H), mediator



























































