Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Ekspert fraråder skattefidus

Hvis du planlægger at udskyde årets sidste lønninger til næste år for at spare i skat, så er der flere faldgruber

Enkle medier har i de seneste dage beskrevet, hvordan man kan udskyde sin løn for november og december til næste år for at slippe billigere i skat. Topskatten falder til næste år.

Men nu advarer en revisor via epn.dk mod at lave fidusen.

"Vi har taget den beslutning, at det vil vi ikke være med til, og det er ikke, fordi vi vil være mere hellige end andre," siger Niels Sonne, statsautoriteret revisor i Deloittes skatteafdeling.

Selskabet vurderer, at der er store praktiske problemer ved udskydelse af lønnen. Den største udfordring er at få styr på det praktiske i forhold til lønaftalen. Ellers vil Skat kunne sige, at det er proforma.

"Skal der være dækning til pension, gruppeforsikringer, kantineordninger, personaleforening, og hvordan hvis man har fri bil eller fri bolig – det er næsten ikke til at overskue," siger revisoren.

Niels Sonne peger derudover på, at man sandsynligvis ikke vil være dækket af lønmodtagernes garantifond, hvis man vælger at udskyde lønnen, da fonden formodes at betragte det som et lån til virksomheden.

Dertil kommer, at det også er uvist, hvordan man er stillet i forhold til sin a-kasse, hvis man bliver fyret i den mellemliggende periode.

 




Markedet lige nu