Multimedieskatten blev skældt hæder og ære fra, da den blev vedtaget. Alligevel har 70.000 flere danskere end ventet taget den til sig, skriver Politiken.
16. august 2010, 06:55 – opdateret 2. november 2010, 15:16
Nye tal fra Skatteministeriet viser, at flere end 517.000 danskere i juli måned betalte den nye skat. De afleverer hver måned mellem 100 og 150 kroner til skattevæsenet for at kunne tage arbejdscomputeren eller arbejdsmobilen med sig hjem og arbejde ekstra fra privaten.
Regeringen havde kun forventet, at 450.000 danskere ville være parate til at betale for de arbejdsredskaber, der hidtil stort set har været gratis. Dermed kan staten glæde sig over en ekstra skattegevinst på omkring 75 millioner kroner oven i de forventede 525 mio. medieskattekroner.
»Multimedier er så vigtige arbejdsredskaber, at mange er tvunget til at æde skatten. Men det ændrer ikke ved de store negative bivirkninger, den har. Det er en skat på videnssamfundet. Og selv om der er 517.000 der betaler, er der også nogen, der vælger multimedier fra på grund af skatten. Dermed bliver samfundet påført et tab af produktivitet«, siger skattepolitisk chef Bo Sandberg fra Dansk Erhverv til Politiken.
Både lønmodtagere og arbejdsgivere har fra starten skældt ud på skatten, men skatteyderne har erkendt, at der ikke er nogen vej udenom, mener Henning Jørgensen, professor og arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet:
»Flere og flere gør deres arbejdsindsats fleksibel ved at lave noget ekstra hjemmefra. Folk har jo haft computeren med på ferie hele sommeren for at kunne svare på mail. I dag arbejder danskerne også hjemmefra, men det straffer man med multimedieskatten«, siger Henning Jørgensen til Politiken.
