3. april 2011, 06:00

Det er ikke nok med en indkomst. Danskerne bijobber som aldrig før, og mere end hver tiende dansker har et ekstra job udover deres hovedbeskæftigelse.

Det viser beregninger som arbejdsløshedskassen for selvstændige ASE har lavet. Det er sket på baggrund af tal fra Danmarks Statistik. De viser, at der i fjerde kvartal sidste år var 2,74 millioner danskere i beskæftigelse, mens der samtidig var næsten 3,1 millioner jobs. Derved er der lige under 350.000 flere jobs, end der er danskere i beskæftigelse.

Det svarer til, at omkring 12 procent af alle danskere, der er i arbejde, har to job. Det har længe været en kendt sag, at læger, dommere og lignende har bijob, men direktør i ASE Jesper Bøge mener, at fænomenet er meget bredt, og at man finder personer med dobbeltjob inden for stort set alle fag.

Men fagforeninger som Djøf og Ingeniørforeningen i Danmark understreger, at det for den enkelte lønmodtager gælder om at have papirerne i orden, inden man kaster sig ud i et ekstra job.

»Det er tankevækkende, at der er så mange med to job. Vi har en meget høj erhvervs­frekvens og samtidig et stort antal med bi­beskæftigelse. En nærliggende årsag er helt givet, at vores arbejdsuge er på 37 timer, og det giver plads til ekstra arbejde,« siger Jesper Bøge.

Han understreger, at omfanget af bijob har været svagt faldende som følge af finanskrisen og det solide dyk i beskæftigelsen. Men der er langsomt ved at komme mere gang i hjulene igen, og Jesper Bøge tror, at det vil få endnu flere til at gå efter at få et ekstra job.

»I goder tider arbejder vi mere – i dårlige tider mindre. I takt med at den danske økonomi bliver bedre, vil der blive udbudt flere job, og flere vil efterspørge bijob,« siger Jesper Bøge.

»Langt de fleste vil gøre det, fordi de gerne vil, men der er ingen tvivl om, at nogen vil føle sig tvunget til det. Boligpriserne er faldet, og mange familier er blevet teknisk insolvente. Eneste løsning er at arbejde sig ud af gælden,« siger Jesper Bøge.

Skal spørge først

Der findes ingen præcise tal for, hvor mange danskere der tjener ekstra penge via et bijob. Som en del af arbejdskraftundersøgelsen lavede Danmarks Statistik sidste år nogle tal, som var baseret på et spørgeskema til et repræsentativt udsnit af danskere.

Resultatet viste, at 8,5 procent af alle danskere i arbejde har et bijob. Det drejer sig om 118.000 mænd og 114.000 kvinder. Sammen med Sverige er vi det land i Europa, hvor der er flest med dobbeltjob. Både Djøf og Ingeniørforeningen kan sagtens genkende billedet af, at omkring hver tiende af deres medlemmer af en bibeskæftigelse. De to foreninger har ikke noget mod kulturen med bijob, men understreger, at handler om at gribe det rigtigt an.

»Mange har den opfattelse, at det er min fritid, jeg bijobber i, og der kan jeg gøre, hvad jeg vil. Men det er ikke tilfældet. Ekstra beskæftigelse inden for alt, der er arbejdsgiverens område, er ikke tilladt,« siger chefkonsulent hos Djøf, Helene Rafn.

»Hvis man eksempelvis får penge for at gå ud og holde et foredrag, men har glemt at spørge ens chef om det først, så kan man ende med at blive afskediget,« siger Helene Rafn, der fremhæver, at det ofte er, når man får ny chef, at det kan gå galt.

»I de tilfælde, hvor man har en skriftlig aftale om et bijob, binder den også for den nye chef. Men hvis man kun har en mundtlig, kan man komme i problemer, hvis den nye chef ikke vil acceptere ens bijob. Bevisbyrden i den slags sager med mundtlige aftaler vil altid være svær,« siger Helene Rafn.

Problem med konsulentjob

Formand for Ansattes Råd i Ingeniørforeningen, Ellen Fænøe er meget enig.

»Hvis en ansat bliver tilbudt supplerende arbejde som for eksempel foredragsholder, udvalgsmedlem eller konsulent, så er det altid en god ide at orientere arbejdsgiveren. Det skal man gøre for at sikre sig mod misforståelser og forebygge, at der opstår strid om, hvad den ansatte egentlig har ret til at påtage sig af ekstra arbejde,« siger hun.

Hun fremhæver, at bijob som netop konsulent ofte kan være den største anledning til konflikt mellem arbejdsgiver og ansat.

»Ved konsulentjob som bibeskæftigelse kan arbejdsgiveren ofte have en helt anden opfattelse af, hvornår medarbejderens eksterne konsulentbistand kan virke som konkurrence,« siger Ellen Fænøe. Djøf påpeger, at hvis man ønsker at have ekstra beskæftigelse er der ligeledes lovgivningen at tage hensyn til. Den betyder, at man ikke kan bijobbe i ens ferier, eller mens man er på barselsorlov. Til gengæld kan man lave alt det frivilligt arbejde, man vil i ens fritid. Det kan arbejdsgiveren ikke blande sig i.B