Mange danskere vælger at udskyde udbetaling af lønnen til næste år, hvor skatten er meget lavere. Det går ud over forbruget netop nu og giver ekstra fyringer. Danske Bank mener, at regeringen burde have ladet skattelettelserne gælde med det samme.
14. november 2009, 05:00 – opdateret 2. november 2010, 14:37
Skattelettelser. Det skulle være så godt, men i virkeligheden er det blevet så skidt. I hvert fald på den meget korte bane.
For næste års massive skattelettelser, hvor skatten på den sidst tjente krone falder fra 62,2 til 55,4 procent og endda helt ned til 41,7 procent for 250.000 danskere, som løftes ud af topskatten på grund af en ændret topskattegrænse, har medvirket til, at danskerne bruger færre penge netop nu.
Vi kan nemlig få meget mere ud af vores surt tjente penge ved at udskyde beskatningstidspunktet til næste år. Mange danskere vælger derfor at få udbetaling af lønnen udskudt til næste år, hvor skatten er meget lavere:
»Det er en stor del af forklaringen på, at privatforbruget netop nu falder mere i Danmark end de fleste andre steder, selv om der er gjort meget for at stimulere forbruget herhjemme – skattelettelser i tre år i træk, høj lønvækst og udbetaling af SP-penge,« siger Danske Banks privatøkonom, Las Olsen.
Og det er ikke småpenge, man kan spare ved at udskyde lønudbetalingen.
Danske Bank har beregnet, at en topskatteyder kan spare mellem 677 og 2.050 kroner for hver 10.000 kroner indkomst, han kan skubbe videre til efter nytår. Jo flere penge, der flyttes til udbetaling efter årsskiftet, jo færre penge er der til forbrug netop nu.
Det er gået hårdt ud over forbrugslysten og har været med til at øge antallet af fyringer:
»At regeringen valgte at give skattelettelser med virkning fra 2010 i stedet for med det samme, har klart dæmpet forbruget i år.
Derfor er det ærgerligt, at det ikke trådte i kraft umiddelbart efter, skattelettelserne blev vedtaget tilbage i marts,« siger Las Olsen.
Han er overbevist om, at det havde været muligt at tage nogle af dårligdommene – den eksploderende arbejdsløshed samt det faldende forbrug og detailsalg – i opløbet og gjort krisen mindre dyb og langvarig:
»Det er meget påfaldende, at forbruget er faldet yderligere, siden skattelettelserne blev vedtaget. Derfor er det en fejl, at de ikke trådte i kraft med det samme,« siger Las Olsen.
Regeringens forklaring på, at skattelettelserne ikke trådte i kraft med det samme, er, at det ganske enkelt ikke kunne lade sig gøre.
Men den køber Danske Banks privatøkonom ikke. Forrige skattelettelse - Forårspakke 1.0, som den bliver kaldt – blev vedtaget tilbage i 2004 og trådte i kraft med det samme.
Der er dog håb forude. For det første kan forbruget allerede nu være på vej op, fordi mange danskere var tvunget til at købe et nyt fjernsyn i forbindelse med overgangen til det digitale tv-signal.
For det andet ringer rådhusklokkerne nytåret ind om halvanden måned. Og her træder skattereformen i kraft og tusinder af danskere med flexlån får halveret deres udgifter til boliglån.
