26. maj 2009, 21:54 – opdateret 2. november 2010, 14:01

Det bliver en betydelig bedre forretning at spare op fra  næste år, hvor den nye skattereform træder i kraft. Det er tilmed afkast fra både aktier, obligationer og bankbøger uden for pensionsordninger, der fremover bliver beskattet lidt mere blidt. Men trods dette vil Danmark fortsat være et af de lande i verden, hvor skatten på disse områder er højst.

I Sverige beskattes renteindtægter således højst med 30 procent, mens satsen i Norge er 28. Men herhjemme vil den fra og med næste år, hvor den nye skattereform træder i kraft, være helt op til 52,5 procent, og det mener cheføkonom Mads Lundby Hansen fra tænketanken Cepos skader vores velstand og velfærd.

»Den høje danske skat på renter og aktiegevinster svækker lysten til at spare op. Det reducerer nationalformuen og indkomsten på lang sigt, fordi vi går glip af forrentning af den opsparing, som ikke finder sted. For det andet betyder den høje skat for aktionærer, at der investeres mindre i danske virksomheder. Færre investeringer giver et mindre produktionsapparat, som igen giver en lavere produktivitet og realløn til danske lønmodtagere,« siger Mads Lundby Hansen.

Skattely kan friste

Han peger også på, at den høje skat på opsparing, kan friste enkelte til at gemme deres opsparing i skattely, så staten af den grund taber indtægter.

I dag skal der betales helt op til 59 procent i skat på renter, hvis man har positiv kapitalindkomst – altså flere renteindtægter end udgifter – og betaler topskat. Denne øvre skattegrænse sænkes til 52,5 procent fra og med næste år. Men endnu vigtigere for de fleste er, at der også indføres et bundfradrag på 40.000 kroner per person, sådan at man først skal betale 52,5 procent i skat af renteindtægter over denne grænse, selv om man betaler topskat.

Renteindtægter under 40.000 kroner om året vil med andre ord fra nytår »kun« blive beskattet med 37,5 procent, hvilket fortsat er en del mere end i de lande, vi normalt sammenligner os med.

Men det nye bundfradrag på 40.000 kroner er dog pænt stort, eftersom man med et afkast på eksempelvis fire procent om året skal helt op og have én million kroner, før loftet rammes. For ægtepar er beløbet dobbelt så stort, og det er så mange penge, at kun de færreste kan være med, eftersom der er tale om fri opsparing uden for pensioner.

Også skatten på aktiegevinster, hvad enten de kommer fra stigende kurser eller udbytter, bliver mindre fremover. De tre nuværende grænser på 28, 43 og 45 procent erstattes af to nye, der hedder 27 og 42, mens en høje sats på 45 procent fastholdes.

»Men det er alt for meget. Vi anbefaler en ens skat på 25 procent på alle former for kapitalafkast,« siger Mads Lundby Hansen.