Ayn Rand, 1957

"Do you wish to know whether that day is coming? Watch money. Money is the barometer of a society's virtue. When you see that trading is done, not by consent, but by compulsion—when you see that in order to produce, you need to obtain permission from men who produce nothing—when you see that money is flowing to those who deal, not in goods, but in favors—when you see that men get richer by graft and by pull than by work, and your laws don't protect you against them, but protect them against you—when you see corruption being rewarded and honesty becoming a self-sacrifice—you may know that your society is doomed. Money is so noble a medium that it does not compete with guns and it does not make terms with brutality. It will not permit a country to survive as half-property, half-loot.

Så bør man definere hvilken parametere man vil beskatte.

Feks 10% rigeste i landet, og derved fastsætte grænsen der efter.

At sætte den som en fast sats, som man vælge at regulere eller ikke regulere, ender alle med at skulle betale den på et eller andet tids punkt.

Men lad os hellere afskaffe det uvæsen, som bare er en misundelses skat, som reelt ikke batter noget i skatte kassen, men skader meget på arbejdsmodtivationen.

Når man regner alle skatter med ligger beskatningen på sidst tjent krone på mellem 66 - 95% (som skal holdes op i mod fritid), og det betyder at motivationen for at lave ekstra er mellem 5-34%, hvor i mod at få fri, får man 100% af værdien af sin tid og arbejdskraft.

Men med det sagt, så er vores topskat, kun en lille del af vores problem, vi ligger ca 40-50% i skat (indkomst skat), og vi ligger næsten 50% af resten i afgifter.. Det er altså sygt.

"Missunnsamhet - ditt namn heter Norden". Både Sverige och Danmark har ett skattesystem som helt baserar sig på Jantelagen. Det enda som intresserar en Nordbo mer aen sin egen inkomst aer att inte grannen (nabon) har mer! Tragiskt.

Stavnsbønderne gjorde væbnet oprør imod tiende
I nyere tid er Danmark blevet Animal farm, George Orwell.
Tid til oprør.

Et samfund der tager mere end halvdelen af, hvad nogen tjener, siger i praksis, at "du kan få noget af det, du knokler hjem, men jeg skal have det meste af det". Det er en krænkende måde, at se tingene på, uanset det drejer sig om min først eller min sidst optjente krone. Og det er den sidst optjente krone, der gør os trætte og slidte.

Mange ville meget bedre kunne fordrage topskatten, hvis ingen krone blev beskattet med mere end 49%. Nationaløkonomisk er det formentlig også for meget, idet det skader samfundet mere, end det gavner det. Men det ville i det mindste ikke være et vink med en vognstang om, at det i sidste ende er staten, der ejer os.

Hvis en dansker tjener en halv million i 2012 skal vedkommende betale 192.000 kroner i skat (uden fradrag af nogen slags). Det svarer til 38,4% af indtægten. Det synes jeg er en utrolig rimelig og konkurrencedygtig skatteprocent, taget i betragtning af, hvad både borgere og ikke mindst virksomheder får for pengene.