Mens privatansatte frynser derudad, og også kommunale medarbejdere har indledt jagten på de attraktive personalegoder, står ansatte i staten alene tilbage.
18. maj 2009, 07:32 – opdateret 2. november 2010, 13:59
De er helt udelukket fra frynsekapløbet, skriver Politiken: Statsansatte har ikke adgang til goder som pendlerkort, avisabonnementer og sundhedsforsikringer. Det er, fordi der ikke er »hjemmel i statslige aftaler og overenskomster til at anvende ordninger, hvor den ansatte går ned i løn for at få et gode«, som det hedder på Personalestyrelsens hjemmeside.
Det er ellers de aftaler - såkaldte bruttolønsordninger - der vinder frem i kommunerne, og som længe har været en fast del af det private arbejdsmarked. Dermed taber de statsansatte lønmæssigt terræn.
»Det er jo en fuldstændig ejendommelig form for forskelsbehandling af medarbejdere på arbejdsmarkedet, at de statsansatte er udelukket«, siger arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet til Politiken mandag.
I flere af de fagforeninger, der organiserer statsansatte, vækker det harme, at de er udelukket fra frynsefesten.
»Det er et kæmpe problem for de statsansatte, der i forvejen sakker bagud lønmæssigt. Staten skal både kunne rekruttere og fastholde dygtige medarbejdere, og det er kun sværere, når vi ikke kan tilbyde fordele som personalegoder«, siger John Hatting, formand for Kriminalforsorgsforeningen til Politiken mandag.
»Når man vurderer et job, så vurderer man de tilbud, der ligger i det. Det er så arbejdsvilkår og løn, men det er også personalegoder. Derfor kan vi godt undre os såre over, at der skal være den forskel på statsansatte og andre offentligt ansatte. Og især i forhold til det private arbejdsmarked«, siger Politiforbundets formand, Peter Ibsen til Politiken mandag.
