27. november 2008, 12:00 – opdateret 2. november 2010, 13:14

Den voldsomme stigning i antallet af danskere, der betaler topskat, fra 600.000 i 1994 til over en million danskere til næste år støder ind i skatteaftalen fra 2007.

Ifølge den måtte antallet af topskatteydere ikke stige fra 2007-niveauet, og derfor skal politikerne tage stilling til en justeret grænse.

Det skriver de såkaldte vismænd fra Det Økonomiske Råd i deres seneste rapport.

Det er vores generelt stigende uddannelsesniveau, der øger lønniveauet til over topskattegrænsen, som kun øget i takt med lønstigningerne på LO-området.

Ophævelsen af bundfraraget på 20.000 kroner i kapitalindkomst og fjernelsen af fradrtagsretten for indbetalinger på kapitalpension i topskatten har medført topskat for omkring 160.000 danskere.

I procent øges andelen af topskatteydere fra 18 til 21 procent fra 2004 til 2009, mens antallet af mellemskatteydere falder fra 24 til 14 procent.

Den forøgede andel af mellemskatteydere skyldes også, at ægtefæller har mulighed for at overføre uudnytte bundfradrag til ægtefællen. Og forhøjelsen af mellemskattegrænsen til samme grænse som for topskat medfører et større uudnyttet bundfradrag for danskere med indkomst under grænsen, der kan overføres.

I international sammenhæng er Danmarks grænse for topskat blandt de laveste.
Den svenske topskat sætter først ind ved et 40 procent højere indkomstniveau.